Projektet er en aflysning af dele af det forsyningsområde, som Middelfart Fjernvarme fik godkendt tilbage i februar 2021, som var baseret på det område der havde kollektiv forsyning med naturgas.
Projektforslaget omfatter ændring af områdeafgrænsning fra fjernvarme til individuel forsyning for tre områder (lilla) hvor der i alt er 8 ejendomme, der har tilkendegivet, at de ønsker fjernvarme, samt områder med udhus/badehuse, sommerhuse og ejendomme der blandt andet har konverteret til individuelle varmepumper.
Projektforslaget er sammenlignet med individuelle varmepumper som alternativ-scenarie.
Beregningerne viser negativ samfundsøkonomi, selskabsøkonomi, og en positiv forbrugerøkonomi ved projektet. Projektet resulterer i en samfundsøkonomisk ulempe på ca. 3,4 mio. kr. over betragtningsperioden på 20 år, og følsomhedsanalysen viser, at en stigning på 20% i tilslutning vil fortsat give en negativ samfundsøkonomi.
At skulle forsyne disse ejendomme vil altså være med til at skabe en højere varmepris, og være en pris resterende forbrugere vil skulle betale.