I 2020 fik skoleområdet en ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet. Modellen fra 2020 bygger på en klasse- og elevtalsbaseret model og tager samtidig afsæt i en række objektive kriterier. Modellen sikrer derfor et ensartet forudsætningsgrundlag for at drive skole i Middelfart Kommune.
Den nuværende model fungerer på mange måder hensigtsmæssigt. Der er dog brug for at justere modellen på 3 områder:
- dels en opdatering af de socioøkonomiske forudsætninger
- dels en justering af måden, den interne takstafregning til kommunens egne specialklasserækker sker på, herunder
- at Karlsvognen bliver centralt finansieret.
Det har i arbejdet været et overliggende ønske at justere modellen, så den på den ene side kan skabe en styring, som fortsat har en indbygget incitamentsstruktur hen imod at bevare ressourcer til den almene skole – og som på den anden side kan give skolerne en større budgetsikkerhed i forhold til planlægning og gennemførelse af skoleåret.
Arbejdsgruppen har benævnt dette for ”den dobbelte opgave”.
Ad 1 Opdatering af det socioøkonomiske indeks
Middelfart Kommune afsætter hvert år en budgetramme på 23,8 mio. kr. (2025-priser) til brug for skolernes betaling af de internt takstfinansierede specialundervisningstilbud; C-sporet, Heldagsklasserne, Karlsvognen og Dagundervisning på ungdomsskolen.
Afsættet er, at skolerne selv afholder udgiften til de nævnte tilbud og tildeles et budget efter den enkelte distriktsskoles socioøkonomiske indeks og elevtal. Det betyder, at skoledistrikter med et højt socioøkonomisk indekstal får en større andel af ressourcerne end skoledistrikter med et lavt indekstal. Beregningerne af de socioøkonomiske indekstal blev gennemført af Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd, i daglig tale forkortet VIVE, i forbindelse med udviklingen af den nugældende tildelingsmodel fra 2020, som har virket fra budgetår 2021.
VIVE anbefaler, at det socioøkonomiske indeks genberegnes med intervaller på 3-5 år. Det blev i forbindelse med den nugældende tildelingsmodel besluttet, at modellen skulle opdateres hvert 5. år. Opdateringen sker derfor nu.
VIVE har i sin rapport ”Specialundervisningsbehov i Middelfart Kommune” grundigt redegjort for de bagvedliggende metoder i forhold til at beregne et socioøkonomisk indekstal. Ligeledes ses en uddybning i forvaltningens notat ”Justering af ressourcetildelingsmodel på skoleområdet med afsæt i opdatering af socioøkonomiske forudsætninger og revideret model for den interne takstafregning” s. 4-8.
Den samlede effekt af opdateringen fremgår af nedenstående tabel.
|
Samlet effekt af socioøkonomisk opdatering
(Dekomponering i elevtalseffekt og indekseffekt)
|
Effekt
af
indeks-opdatering
|
Effekt af elevtals-opdatering
|
Opdatering
i alt
|
|
Skole
|
--- beløb i kr.---
|
|
Anna Trolles Skole
|
246.720
|
-166.871
|
79.849
|
|
Båring Skole
|
-48.668
|
26.023
|
-22.644
|
|
Ejby Skole
|
247.934
|
313.752
|
561.686
|
|
Fjelsted-Harndrup Sk
|
-388.077
|
-138.669
|
-526.746
|
|
Gelsted Skole
|
318.744
|
-193.674
|
125.070
|
|
Hyllehøjskolen
|
-187.770
|
356.065
|
168.295
|
|
Lillebæltskolen
|
175.061
|
103.425
|
278.486
|
|
Nørre Aaby Skole
|
284.185
|
-59.533
|
224.652
|
|
Strib Skole
|
-824.062
|
174.672
|
-649.390
|
|
Vestre Skole
|
-199.079
|
-382.611
|
-581.690
|
|
Østre Skole
|
375.011
|
-32.578
|
342.433
|
|
I alt
|
0
|
0
|
0
|
Opdateringen flytter 649.390 kr. fra den skole, der taber mest på opdateringen, og tilfører 561.686 kr. til den skole, der vinder mest på opdateringen, når der ses på den samlede effekt af udvikling i indeks og elevtal.
Som det fremgår af ovenstående tabel, flytter elevtalsopdateringen en del ressourcer, og forvaltningen foreslår derfor, at opdateringen af elevtal fremover gennemføres årligt, hvorimod det socioøkonomiske indeks, som forvaltningen ikke selv kan beregne, foretages hvert ca. 5. år.
Modelrevision 1 er derfor som følgende : Skolernes budget til brug for betaling af de interne takstfinansierede specialundervisningstilbud udregnes med afsæt i en årlig opdatering af elevtallet i kombination med det beregnede socioøkonomiske indeks. Indekset opdateres ca. hvert 5. år.
Ad 2 & 3 Justering af den interne takstafregning til specialundervisningstilbud – herunder central finansiering af Karlsvognen
Som nævnt er der i alt 4 takstfinansierede tilbud: C-sporet, Heldagsklasserne, Karlsvognen og Dagundervisningstilbuddet på Ungdomsskolen.
I dag forholder det sig således, at skolernes ressourcetildeling og budgetterne til specialtilbuddene dannes på baggrund af elevtallet pr. 5. september året forud for budgetåret. Når taksterne først er fastlagt pr. 5.9.2025, bliver de ikke justeret i det kommende budgetår.
I dag afregner distriktsskolerne måned for måned til specialundervisningstilbuddet i forhold til det antal elever, der benytter tilbuddet. Denne afregningsform har fordele og ulemper. Fordelen er, at så snart en skole tager en elev hjem, så får skolen den fulde besparelse – og har derfor midler til lokalt at iværksætte tiltag på skolen. Ulempen er så modsat, at de enkelte skoler oplever en usikkerhed i forhold til de økonomiske konsekvenser, der sker, når elever med specialundervisningsbehov flytter ind i skolens distrikts – og at skolen derfor får en merudgift med det samme. Denne udfordring er ofte omtalt af skolebestyrelserne.
De skoler, der driver de fælleskommunale specialklasserækker, står også med en usikkerhed om elevtalsudviklingen i løbet af året. Usikkerhedens størrelse er afhængig af tilbuddets størrelse. Konsekvenser af udsving i elevtal er størst for Karlsvognen, som er kommunens mindste tilbud. Karlsvognen har oplevet, at elevtallet svinger mellem 8 og 16 elever, og det påvirker tilbuddets økonomiske grundlag væsentligt, da der er relativt få elever at fordele de faste omkostninger på.
For at sikre mere stabile budgetter for skolerne foreslås en række modeltilpasninger.
Modeltilpasning 2 – To årlige afregninger: Det foreslås at tilpasse afregningsreglerne således, at distriktsskolen kun skal afregne for pladskøb to gange årligt, nemlig primo januar for perioden 1.1 – 31.7 og primo juli for perioden 1.8 – 31.12. Elevtilflytninger afregnes derfor ikke løbende.
Visitationsprocedurerne tilpasses samtidig, så der arbejdes med to årlige visitationsrunder.
For den enkelte skole betyder ændringen m.a.o., at ”pludseligt tilflyttede elever" ikke vælter skolens prioriteringer midt i et skoleår, da der bliver længere tid til at tilpasse budgettet i. Hermed øges budgetsikkerheden.
Arbejdsgruppen har også haft fokus på at opnå en større budgetsikkerhed for de skoler, der drifter den fælleskommunale opgave med specialklasserækkerne. I det arbejde er der samtidig skabt et mere tydeligt overblik over de enkelte specialtilbuds serviceniveauer.
Ovenstående har ført til en række forslag til modelrevision.
Med afsæt i Karlsvognens relativt set afgrænsede målgruppe og begrænsede volumen foreslås følgende modeltilpasning.
Modeltilpasning 3 – Karlsvognen bliver centralt finansieret
Forvaltningen foreslår, at Karlsvognen overgår til at være centralt finansieret, hvor Karlsvognen får en fast budgetramme baseret på en forudsætning om 15 indskrevne elever.
Karlsvognen vippereguleres ved elevbevægelser ud over +/- 3 elever årligt.
En centralisering af Karlsvognen vil alt andet lige reducere den ramme, der er til fordeling til skolerne til brug for deres betaling af de takstfinansierede tilbud. (De midler der fordeles efter de socioøkonomiske indekstal). Reduktionen udgør 3,392 mio. kr., og vil så modsvare et tilsvarende fald i skolernes udgifter til dette tilbud. Karlsvognens beregnede serviceniveau fremgår af notatet.
I forhold til de øvrige 3 specialundervisningstilbud (C- sporet på Østre Skole, Heldagsklasserne under Østre Skole og specialtilbuddet på Ungdomsskolen), foreslås ligeledes ændringer af afregningsmodellen.
Disse ændringer ses nedenfor:
Modeltilpasning 4 – ny regulering af C-sporet
C-sporet takstberegnes fortsat hvert år med baggrund i det faktiske elevtal pr. 5 september.
C-sporet vil efterfølgende modtage en elevafregning baseret på det faktiske elevtal primo januar og primo juli. Afregningen bliver reguleret, hvis det faktiske pladskøb afviger mere end et udsvingsbånd på +/- 5 elever fra afregningen primo januar og primo juli.
Modeltilpasning 5 – ny regulering af H-klasserne
H-klassernes takst beregnes fortsat hvert år med baggrund i det faktiske elevtal pr. 5 september. Heldagsklasserne vil efterfølgende modtage en elevafregning ud fra elevtallet primo januar og juli. Afregningerne vil blive reguleret, hvis pladskøbet svinger ud over et bånd på +/- 4 elever i forhold til afregningerne pr. januar og juli.
Modeltilpasning 6 – ungdomsskolens regulering
Ungdomsskolens udgangsbudget / takst fastsættes med afsæt i 12 elever. Her kan 5. september tallet ikke anvendes, da tilbuddet bl.a. anvendes af elever med afbrudt efterskoleophold i begyndelsen af efteråret.
Som de andre specialundervisningstilbud vil der ske en afregning to gange om året. Ungdomsskolen vil derfor blive afregnet for pladskøb ud fra elevtallet primo januar og juli, og afregningerne bliver reguleret, hvis pladskøbet svinger ud over et bånd på +/- 3 elever i forhold til afregningerne pr. januar og juli.
Justering af budgettet til intern afgrænsning
Med disse modeljusteringer vil der fremover kunne ske vippereguleringer af afregninger til C-sporet, Heldagsklasserne og Ungdomsskolen, hvis afvigelsen på afregningerne falder ud over båndet på +/- 5 elever på c-sporet, +/- 4 elever i Heldagsklasserne og +/- 3 elever på ungdomsskolen.
Vippereguleringen er en forudsætning for målet om den større budgetsikkerhed, således at skolerne ikke skal betale fra dag 1, når der fx sker tilflytning ind i distriktet.
Denne afregningsmetode forudsætter, at der er en vippereguleringspulje, og hermed fremkommer det sidste forslag til modeltilpasning.
Modeltilpasning 7 – etablering af central vippereguleringspulje
Der afsættes et budget til en vippereguleringspulje, som finansieres fra budgetrammen til skolernes interne takstafregning til specialundervisningstilbuddene. Forvaltningen foreslår, at rammen fastsættes til 2,0 mio. kr.
Samlet set betyder omlægningen, at der vil være det 5,392 mio. mindre til fordeling til skolerne (som konsekvens af centralisering af Karlsvognen og vippereguleringspuljen). Det betyder dog samtidig, at skolernes udgifter til pladskøb i Karlsvognen bortfalder.
Det er vigtigt at fremhæve, at såfremt pulje til vipperegulering ikke anvendes fuldt ud, så vil denne blive omfordelt ved årsafslutningen til skolernes decentrale budgetter efter den socioøkonomiske fordelingsnøgle.
Konklusion:
Med de 7 nævnte modeltilpasninger vil modellen;
- både indeholde et opdateret socioøkonomisk indeks,
- øge skolernes oplevede budgetsikkerhed
- og fastholde incitamentsstrukturen hvormed skolernes mulighed for at prioritere de udlagte midler til at styrke almenområdet fastholdes.
Øvrige bemærkninger:
Såfremt modelændringen bliver endeligt vedtaget af byrådet, vil der - alt efter hvordan den endelige model ser ud efter de indkomne høringssvar - skulle ske en ændring af bilag 2 i styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Middelfart kommune. Ændringen af styrelsesvedtægten vil i så fald komme til politisk behandling efterfølgende i særskilt sag.
