Resultatet af driften fremgår af tabellen nedenfor.
|
Tabel 3:
Skattefinansierede driftsudgifter
Beløb i 1.000 kr.
|
Afvigelse
service
|
Afvigelse
overførsler
|
Afvigelse
total
|
|
Økonomiudvalget ekskl. serviceværn
|
2.919
|
-147
|
2.771
|
|
Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget
|
-1.943
|
2.146
|
203
|
|
Skoleudvalget
|
-2.444
|
451
|
-1.993
|
|
Børne- Kultur og Fritidsudvalget
|
15.530
|
3.447
|
18.977
|
|
Social- og Sundhedsudvalget
|
27.358
|
-2.004
|
25.354
|
|
Teknisk udvalg
|
2.646
|
0
|
2.646
|
|
Klima, Natur og Genbrugsudvalget
|
960
|
0
|
960
|
|
Skattefinansierede driftsudgifter
|
45.026
|
3.893
|
48.919
|
|
Finansieret del af serviceværn
|
-17.958
|
0
|
-17.958
|
|
Skattefinansierede driftsudgifter
|
27.067
|
3.893
|
30.961
|
Hovedårsagerne til afvigelserne på driften er følgende:
På Økonomiudvalgets område tegner der sig et samlet merforbrug på 2,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.
På den politiske organisation forventes et merforbrug på 1,8 mio. kr. Merforbruget skyldes, at der afsættes budget til valgafholdelse ud fra en gennemsnitsbetragtning. Da der dette år forventes afholdt både folketingsvalg og ældrerådsvalg vil udgifterne til valghandlinger være større end et gennemsnitsår.
Administrationsområdet realiserer et samlet merforbrug på 0,6 mio. kr. Merforbruget skyldes først og fremmest, at der arbejdes ind i en række klima- og miljøtiltag på det tekniske område, som over tid skal hvile i sig selv, men har negativ indtægtsdækning i de første år. Det gælder eksempelvis ansættelse af VE-medarbejdere, en klimabeskyttelsesmedarbejder og en projektmedarbejder.
På Erhverv- og Turismeområdet forventer Bridgewalking et nulresultat. Indtægterne er fortsat vigende som følge af broarbejdet.
På fællesfunktioner er det et samlet merforbrug på 0,4 mio. kr. Der er underliggende merudgifter på forsikringsområdet, som delvist opvejes af mindreudgifter i rengøringsenheden, som underskudsafvikler.
På Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område forventes i al væsentlighed budgetoverholdelse (merforbrug på 0,2 mio. kr.). Underliggende forventes merudgifter til jobafklaringsforløb, ledighedsydelse, flexjob og boligstøtte, som stort set opvejes af mindreudgifter til forsikrede ledige (A-dagpenge), seniorpension og FGU-uddannelser.
På Skoleudvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på driften på 2,0 mio. kr. Underliggende ses et forventet mindreforbrug på 2,5 mio. kr. på den centrale budgetramme, mens skolerne decentralt realiserer et merforbrug på 0,5 mio. kr.
På den centrale ramme bæres mindreforbruget især af merindtægter fra mellemkommunale afregninger for grænsekrydsere, mindreudgifter til specialundervisning og mindreforbrug på SFO, mens der modsat er merforbrug på PPR og statsbidragspligtige uddannelser. På den decentrale budgetramme har merforbruget især baggrund i de igangværende tilpasninger på specialundervisningsområdet.
På Børn, Kultur og Fritidsudvalgets område forventes et merforbrug på 19,0 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.
Kigger man ned i politikområderne, forventes på kultur og fritidsområdet et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. som følge af, at dele af tilskuddet til Lillebælt Sport og Kultur sidste år blev frem-rykket med henblik på at håndtere foreningens midlertidige likviditetsudfordringer. Forudbetalingen sidste år betyder, at tilskudsudbetalingen dette år er mindre end budgetlagt.
På dagtilbudsområdet forventes et merforbrug på 3,0 mio. kr. Merforbruget skyldes først og fremmest en børnetalsforskydning, hvor der er flere børn i vuggestuepladser og færre børn i børnehave. Herudover er der merforbrug på private pasningstilbud. Dagplejen har haft en lavere belægning end forudsat i budgettet. Der er igangsat en proces for en ny tildelingsmodel for Dagplejen, som skal sikre en bedre balance mellem budgettildeling og antal faktisk passede børn.
Budgetoverholdelsen på Børn, Familie- og Sundhedsområdet fortsat udfordret af et højt antal anbringelsessager og et højt udgiftsniveau i sagerne. Der forventes et samlet merforbrug på 17,3 mio. kr. på området. Det er især kriminalitetstruede unge i alderen 16-17 år, som er anbragt af Ungdomskriminalitetsnævnet, samt unge med psykiatrinære udfordringer, der driver udgiftsvæksten. Derudover ligger udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste i handicapsager på et meget højt niveau.
På Social og Sundhedsudvalgets område forventes et samlet merforbrug på 25,4 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, hvilket er en forværring på 4,7 mio. kr. i forhold til 1. budget-opfølgning 2025.
På Senior- og Sundhedsområdet er der et merforbrug på 2,6 mio. kr., som først og fremmest vedrører område ude (hjemmeplejen). Merforbruget fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de uddelegerede sundhedslovsydelser og lønudgifter til personalet. Der har været en stigning i de uddelegerede sundhedslovsydelser i forhold til 2024. Det forventes, at arbejdet med at få flere borgere over på dosisdispenseret medicin og medicinrobotter vil nedbringe merforbruget, men der er behov for flere initiativer for at komme i mål.
Social- og Psykiatriområdet forventer et merforbrug på 24,0 mio. kr., hvilket er en forværring på knap 5 mio. kr. siden 1. budgetopfølgning. Forværringen ligger først og fremmest på det decentrale niveau, hvor Skovbakkens økonomien er udfordret af ekstraordinært højere vikar-udgifter grundet sygefraværsproblemer og rekrutteringsudfordringer. STU er samtidig udfordret af faldende mellemkommunale indtægter.
Merforbruget på myndighedsområdet ligger på et nogenlunde uforandret niveau (18,7 mio. kr.) i forhold til sidste budgetopfølgning. I forhold til merforbruget på myndighedsområdet er det væsentligt at hæfte sig ved, at merforbruget ikke skyldes mængdestigninger, altså at flere borgere visiteres til servicelovstilbud, men derimod har rod i prisstigninger på ydelseskøb i andre kommuner og ændret borgerfordeling mellem takstkategorier. Ubalancerne vedrører primært BPA-området, botilbudslignende tilbud, midlertidige botilbud og længerevarende botilbud.
På Teknisk Udvalgs område forventes et samlet merforbrug på 2,7 mio. kr. Merforbruget har baggrund i, at Entreprenørgåden indkøber materiel og udbedrer bygningsfaciliteter for opsparede midler.
På Klima, Natur og Genbrugsudvalgets område forventes for så vidt angår den skattefinansierede drift et samlet merforbrug på 1,0 mio. kr. Merforbruget skyldes, at området anvender opsparet overskud til forskellige prioriterede klimaindsatsområder i 2025, herunder bl.a. Klima-folkemødet.
Servicerammen
Middelfart Kommune har en samlet serviceramme på 2.074,3 mio. kr. før eventuel korrektion af sigtelinjerne for servicerammen. Middelfart Kommune forventer at holde sig indenfor servicerammen.
Der tegner sig ganske vist et samlet merforbrug på service på 27,1 mio. kr. når forbruget holdes op imod den finansierede del af servicerammen, men når det ufinansierede serviceværn tages med ind i betragtning ligger serviceudgifterne 18,8 mio. kr. under serviceloftet.
Der er således ikke umiddelbar risiko for at bryde gennem serviceloftet. Det er dog væsentligt at gøre opmærksom på, at et nedjusteret pris- og lønskøn i forbindelse med årets økonomiaftale kan rykke serviceloftet – og dermed sigtelinjen for regnskabssanktion – nedad.
