Referat for Økonomiudvalget den 29. april 2025

Udvalg

Økonomiudvalget

Mødedato

29. april 2025 - 15:30

Mødested

ML 8 – Røjle Klint

Tilstede

Morten Weiss-Pedersen
Anders Møllegård
John Kruse
Linda Johnsen
Karin Riishede
Kaj Johansen
Steffen Daugaard
Johannes Lundsfryd Jensen
Steen Dahlstrøm

Fraværende

Åben dagsorden

SagsID/Sagsnummer

2025-005478
Præsentation

I henhold til "Principper for økonomistyring" for Middelfart Kommune, skal der udarbejdes en
skriftlig handleplan for budgetansvarlige enheder, som har et akkumuleret underskud over 5%
af driftsbudgettet.
Forvaltningen foreslår

At de udarbejdede handleplaner for følgende områder bliver godkendt:

Børn, Unge og Fritidsforvaltningens administration (specialiseret)

Rengøringsenheden

Forsikring
Sagsbeskrivelse

Regnskabsresultat for 2024 med tilhørende over- og underskudsopgørelse er tidligere behandlet i Økonomiudvalget og Byrådet.

Opgørelsen af akkumulerede underskud viser, at tre decentrale enheder på Økonomiudvalgets
område har opsparet underskud, som overstiger 5% af budgetsummen. I henhold til "Principper for økonomistyring" skal underskuddet som udgangspunkt afvikles over en 3-årig periode, med mindre der foreligger særlige grunde. Handleplanen udarbejdes årligt, indtil underskuddet er helt afviklet.

Børn-, Unge- og Fritidsforvaltningens administrationsområde (specialiseret) havde ved afslutningen af regnskabsåret 2024 et opsparet underskud på 0,970 mio. kr. svarende til 4,53% af budgetsummen. Børn, Unge og Fritidsforvaltningen har i 2024 afdraget 0,057 mio. kr. af tidligere års underskud. Beløbet er i underkanten af handleplanen fra 2023, og skyldes primært dobbelt lønudgift til ledelse i en periode, hvilket ikke forventes i 2025. Den resterende gæld påregnes derfor afviklet over en 3 årige periode via personaletilpasninger.

Rengøringsenheden havde ved afslutningen af regnskabsåret 2023 et opsparet underskud på 4,897 mio. kr. svarende til 16,65% af budgettet. Rengøringsenhedens underskud går tilbage til 2017, hvor Rengøringsafdelingen budget blev nedjusteret, og implementeringen var vanskelig bl.a. på grund COVID19. Der blev derfor ultimo 2022 igangsat en større kortlægning, som dannede beslutningsgrundlag for den fremtidige styrings- og administrationspraksis. Økonomiudvalget godkendte praksis i foråret 2023. Der er blandt andet indført et ensartet rengøringsniveau inden for de forskellige kundegrupper. Den økonomiske handleplan med et afdrag på 1,600 mio.kr./år, som blev godkendt sammen med omlægningen, er overholdt i 2024, og afdragsstørrelsen forventes på samme niveau i 2025.

Forsikringsområdet havde ved afslutningen af regnskabsåret 2023 et opsparet underskud på 6,113 mio. kr. svarende til 38,10% af budgettet. Middelfart Kommune har været selvforsikret på arbejdsskadeområdet siden 2013, og har i en årrække ikke har haft væsentlige udgifter til arbejdsskader, idet afgørelse af erstatninger er flere år undervejs. Der er således siden 2020 årligt udbetalt flere erstatninger, der er finansieret af opsparede midler. Samtidig har de opsparede midler løbende været anvendt til andre merudgifter, præmiebetalinger på bygninger og erstatninger. Der er bestilt en opdateret aktuarrapport, som kan danne grundlag for retvisende fremtidigt budget. Samtidig er området præget af mange udefrakommende forhold, og der er igangsat en nærmere anslyse af området, herunder en aktuarrapport. På den baggrund forventes der ikke at kunne afdrages på gælden i 2025.
Økonomi

Se sagsfremstillingen.

Høring

Ingen.

Klima & bæredygtighed

Ingen bemærkninger.

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Økonomiudvalget 29. april 2025 kl. 15:30
Bilag

Børn og Unge administration (specialiser...

Rengøring - Handleplan underskudsafvikli...

Forsikring - Handleplan for underskudsaf...

615 1. budgetopfølgning pr. 31. marts 2025 (hele kommunen)

SagsID/Sagsnummer

2025-003251

Præsentation

Økonomiafdelingen har i samarbejde med fagforvaltningerne udarbejdet årets første budgetopfølgning pr. 31. marts 2025.

Resultatet af opfølgningen gennemgås i denne sag og der ansøges samtidig om bevillinger til en række afvigelser og ændringer.

Forvaltningen foreslår

At 1. budgetopfølgning pr. 31. marts 2025 bliver godkendt, og
at bevillinger til finansiering, drift, projekter, anlæg og jordforsyning jf. bilag 2 bliver godkendt.

Sagsbeskrivelse

Regnskabet for 2024 viste solidt økonomisk udgangspunkt, hvor områderne samlet set havde en fornuftig balance.

Årets første budgetopfølgning udfordrer i nogen grad det billede, fordi ubalancerne på de specialiserede socialområder ikke er aftagende, men derimod tager til i styrke. Således forventer det børnespecialiserede og voksenspecialiserede område at realiseret et samlet merforbrug på knap 37 mio. kr. i indeværende år.

Forværringen sker trods for at der i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2024 er blevet tilført ekstra midler til både det børnespecialiserede- og voksenspecialiserede område med stigende profil i årene 2024-2027.

Vendes blikket mod resultatet af ordinær drift (afvigelse på budgetlagte og realiserede finansindtægter og drift) så tegner det til et underskud på 22,5 mio. kr. inklusive den finansierede del af serviceværnet. Merforbruget skyldes som nævnt ovenfor, ubalancerne på de specialiserede socialområder.

I forhold til de skattefinansierede driftsudgifter, så forventes et samlet merforbrug på 25,1 mio. kr. inklusiv det finansierede budgetværn. Billedet er således, at der er nogle skridt at gå i forhold til at opnå samlet økonomisk balance. Det samlede merforbrug på skattefinansieret drift uden værnet udgør 43,0 mio. kr., hvoraf Familie og Forebyggelsesområdet står for godt 40%, Social- og Psykiatriområdet tegner sig for 45%. Afvigelserne på de øvrige områder er i det store billede ubetydelige.

Merforbruget på børneområdet har især baggrund i et højt antal anbringelsessager og et højt udgiftsniveau i sagerne. Det er især kriminalitetstruede unge i alderen 16-17 år, samt unge med psykiatrinære udfordringer, der driver udgiftsvæksten.

Modsat er det værd at hæfte sig ved, at merforbruget på det voksenspecialiserede område ikke har baggrund i et stigende sagsantal, men derimod har rod i stigende omkostninger i sagerne. Bl.a. har mange kommuner hævet priserne på tilbuddene uforholdsmæssigt meget i forhold til den generelle prisudvikling, mens der samtidig er et konstant pres (fra leverandørerne) på at visitere op i takstkategori.

Forvaltningen er i gang med at udarbejde en handleplan for at minimere merforbruget i indeværende år og skabe langsigtet balance.

På anlægssiden forventes et endnu højere anlægsomfang end sidste år, som var historisk højt. Opfølgning viser således et forventet nettoanlægsomfang på 197,2 mio. kr. på skattefinansieret anlæg. Erfaringsmæssigt opstår der dog ofte forsinkelser i anlægsprojekterne. Derfor er der indregnet et fradrag for forsinkelser på 35,0 mio. kr. Fradraget er ikke specificeret på udvalgs-niveau. Med baggrund i det er forventningen er, at der overføres 126,5 mio. kr. i uforbrugte bevillinger til 2026.

Det er positivt, at der ikke optræder væsentlige varige budgetafvigelser på anlægsområdet, dvs. budgetterne ser ud til at holde.

De budgetdækkede balanceforskydninger, herunder indskud i landsbyggefonden, negativ ydelsesstøtte på lån, afdrag og låneoptagelse til anlæg på dispensation, forventes at være som budgetforudsat.

Det betyder, at der forventes et samlet strukturelt underskud på 58,7 mio. kr. Det strukturelle resultat opgør kommunens nettofinansiering fratrukket driftsudgifter, anlæg og indskud i landsbyggefonden samt afdrag på lån).

På jordforsyningsområdet forventes ind til videre realiseret nettoudgifter for 3,9 mio. kr., mens udgiften til renovering af ældreboliger beløber sig til 6,6 mio. kr. Der ses gennemgående en vis træghed i jordsalget i øjeblikket.

På nederste bundlinje medfører budgetopfølgningen et samlet forventet kasseforbrug på 56,3 mio. kr. som følge af et højt anlægsomfang og ovennævnte merudgifter på driften. Kommunens likviditet forventes fortsat at overstige mindstemålsætningen på 100 mio. kr., men det er vigtigt, at balancen på driften genetableres, så der ikke opstår et flerårigt likviditetstræk fra driftsunderskud.

Økonomi

Det samlede merforbrug på skattefinansieret drift udgør 43,0 mio. kr. eksklusiv det finansierede serviceværn og 21,4 mio. kr. iberegnet værnet. Familie og Forebyggelsesområdet og Social og Psykiatriområdet tegner sig, som tidligere nævnt, for stort set hele afvigelsen.

Skattefinansierede driftsudgifter Beløb i 1.000 kr.	Afvigelse service	Afvigelse overførsler	Afvigelse total

Økonomiudvalget ekskl. serviceværn	4.316	-147	4.168
Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget	0	-61	-61
Skoleudvalget	-2.673	671	-2.002
Børne- Kultur og Fritidsudvalget	14.666	3.179	17.845
Social- og Sundhedsudvalget	20.657	-4	20.654
Teknisk udvalg	1.446	0	1.446
Klima, Natur og Genbrugsudvalget	960	0	960
Skattefinansierede driftsudgifter	39.372	3.638	43.010
Finansieret del af serviceværn	-17.958	0	-17.958
Skattefinansierede driftsudgifter	21.414	3.638	25.052

Hovedårsagerne til afvigelserne på driften er følgende:

På Økonomiudvalgets område tegner der sig et samlet mindreforbrug på 4,1 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.
På den politiske organisation forventes et merforbrug på 1,0 mio. kr. Merforbruget skyldes, at der afsættes budget til valgafholdelse ud fra en gennemsnitsbetragtning. Da der dette år forventes afholdt både kommunalvalg og ældrerådsvalg vil udgifterne til valghandlinger være større end et gennemsnitsår.
Administrationsområdet realiserer et samlet merforbrug på 3,0 mio. kr. Merforbruget skyldes først og fremmest, at der arbejdes ind i en række klima- og miljøtiltag, som over tid skal hvile i sig selv, men har negativ indtægtsdækning de første år. Det gælder eksempelvis ansættelse af VE-medarbejdere, klimabeskyttelsesmedarbejder og projektmedarbejder.
På Erhverv- og Turismeområdet forventer Bridgewalking et nulresultat. Indtægterne er fortsat vigende som følge af broarbejdet.
På fællesfunktioner er det et samlet merforbrug på 0,2 mio. kr. Der er underliggende merudgifter til arbejdsskadeforsikringer, som stort set opvejes af mindreudgifter i rengøringsenheden, som underskudsafvikler. Det er forventningen at dette også vil ske i samme omfang i 2026.

På Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område forventes i al væsentlighed bud-getoverholdelse (merforbrug på 0,1 mio. kr.). Underliggende forventes merudgifter til ledig-hedsydelse, flexydelse og flexjob, som stort set opvejes af mindreudgifter til forsikrede ledige (A-dagpenge), førtidspension og seniorpension.

På Skoleudvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på driften på 2,0 mio. kr. Min-dreforbruget fordeler sig med 1,3 mio. kr. på den centrale ramme og 0,8 på skolernes decen-trale budgetramme. På den centrale ramme bæres mindreforbruget især af merindtægter fra mellemkommunale afregninger for grænsekrydsere og mindreudgifter til specialundervisning, mens der modsat er merforbrug på PPR og statsbidrag til efterskoler. På den decentrale bud-getramme har afvigelsen primært baggrund i planlagt underskudsafvikling. Det generelle billede er, at de enkelte skoler har fornuftig balance og små budgetafvigelser.

På Børn, Kultur og Fritidsudvalgets område forventes et merforbrug på 17,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.
Kigger man ned i politikområderne, forventes på kultur og fritidsområdet et merforbrug på 1,3 mio. kr. som følge af, at dele af tilskuddet til Lillebælt Sport og Kultur sidste år blev fremrykket med henblik på at håndtere foreningens midlertidige likviditetsudfordringer. Det betyder, at tilskudsudbetalingen dette år er mindre.
På dagtilbudsområdet forventes et merforbrug på 1,8 mio. kr. Merforbruget skyldes først og fremmest en børnetalsforskydning, hvor der er flere børn i vuggestuepladser og færre børn i børnehave. Herudover er der merforbrug på private pasningstilbud.
Budgetoverholdelsen på Børn, Familie- og Sundhedsområdet fortsat udfordret af et højt antal anbringelsessager og et højt udgiftsniveau i sagerne. Det er især kriminalitetstruede unge i alderen 16-17 år, som er anbragt af Ungdomskriminalitetsnævnet, samt unge med psykiatrinære udfordringer, der driver udgiftsvæksten. Derudover ligger udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste i handicapsager på et meget højt niveau.

Forvaltningen er i gang med at udarbejde en handleplan for at minimere merforbruget i indeværende år og skabe langsigtet balance.

På Social og Sundhedsudvalgets område forventes et samlet merforbrug på 20,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, hvilket er en markant forværring i forhold til det realiserede regnskab for 2024.
På Senior- og Sundhedsområdet er der et merforbrug på 3,5 mio. kr., som først og fremmest vedrører område ude (hjemmeplejen). Merforbruget fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de uddelegerede sundhedslovsydelser og lønudgifter til personalet. Der har været en stigning i de uddelegerede sundhedslovsydelser i forhold til 2024. Det forventes, at arbejdet med at få flere borgere over på dosisdispenseret medicin og medicinrobotter vil nedbringe merforbruget, men der er behov for flere initiativer for at komme i mål.
På Social- og Psykiatriområdet har der været en væsentlig forværring af den budgetmæssige balance siden regnskab 2024. Området forventer et merforbrug på 19,3 mio. kr. Merforbruget vedrører alene myndighedsområdet, mens der er balance på institutionsniveau. Det er væsentligt at hæfte sig ved, at merforbruget ikke skyldes mængdestigninger, altså at flere borgere visiteres til servicelovstilbud, men derimod har rod i prisstigninger på ydelseskøb i andre kommuner og ændret borgerfordeling mellem takstkategorier. Ubalancen vedrører primært BPA-området, botilbudslignende tilbud, midlertidige botilbud og længerevarende botilbud.

Forvaltningen er i gang med at udarbejde en handleplan for at minimere merforbruget i indeværende år og skabe langsigtet balance.

På Teknisk Udvalgs område forventes et samlet merforbrug på 1,4 mio. kr. Merforbruget har baggrund i, at Entreprenørgåden indkøber materiel og udbedrer bygningsfaciliteter for op-sparede midler.

På Klima, Natur og Genbrugsudvalgets område forventes for så vidt angår den skattefinansierede drift et samlet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Merforbruget skyldes, at området anvender opsparet overskud til forskellige prioriterede klimaindsatsområder i 2025, herunder bl.a. Klimafolkemødet.

Høring

Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet.

Klima & bæredygtighed

Ingen bemærkninger

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Behandlingsplan

Økonomiudvalget 29. april 2025 kl. 15:30
Byrådet 05. maj 2025 kl. 17:00

Bilag

Bilag 1 - 1-BO-2025 - Samlet opfølgnings...

Bilag 2 - 1-BO-2025 - Bevillingsoversigt...

Bilag 3 - 1-BO-2025 - Status på anlægspr...

Bilag 4 - 1-BO-2025 - Samlet økonomiover...

SagsID/Sagsnummer

2023-006597
Præsentation

Denne sagsfremstillig giver en status på kommunens kapitalforvaltning.
Forvaltningen foreslår

At orienteringen om kapitalforvaltning bliver taget til efterretning.
Sagsbeskrivelse

Middelfart Kommunes anbringelse af likvide midler varetages i perioden 2023-2028 af SEB Asset Management, som er en del af Skandinaviska Enskilda Banken.

Kommunen havde pr. 31. marts 2025 en samlet beholdning på 245,5 mio. kr. under kapitalforvaltning.

Anbringelsen af midler i værdipapirer sker efter retningsanvisningerne i kommunens økonomiske politik og finansielle strategi, som rummer et betydeligt konservativt og værdibevarende element og derfor i væsentligt omfang beskytter kommunen mod de store udsving, der lige nu præger aktiemarkederne.

På skæringsdatoen fordelte beholdningen sig således på aktivklasser:

Kontanter: 1,1 mio. kr., svarende til 0,4% af porteføljen
Obligationer: 199,7 mio. kr., svarende til 81,4% af porteføljen
Aktier: 27,5 mio. kr. svarende til 11,2% af porteføljen.
Kreditobligationer: 17,2 mio. kr., svarende til 7,0% af porteføljen.

SEB Bank har i årets første kvartal opnået et samlet afkast på -0,1 mio. kr., svarende til et tidsvægtet afkast på 0,03%.

Det er bedre end benchmarkafkastet på en tilsvarende investerings- og risikoprofil, som udgør -0,21%

Afkastet i SEB Bank fordeler sig således på aktivklasser:

Obligationer: 1,1 mio. kr. svarende til 0,6%
Aktier: -1,3 mio. kr., svarene til -4,1%
Kreditobligationer: 0,03 mio. kr., svarende til 0,3%

Økonomi

Siden Trumps valg i november har alle økonomer og investorer fokuseret på den ekstraordinære usikkerhed, der præger den globale økonomi og finansmarkederne.

Markederne har været udpræget negative i perioden op til 2. april, hvor Trump annoncerede nye globale og differentierede toldsatser.

Indførelsen af nye tariffer og de medfølgende gengældelser har enorm betydning for udviklingen af den globale økonomi i de kommende måneder:

(1) Hvor stagflationær vil effekter af handelskrigen blive?

(2) Hvor alvorlige vil de forsyningskædeforstyrrelser, som handelskrigen og DOGE’s nedskæringer vil medføre, være?

(3) I hvilket omfang vil husholdningers og virksomheders adfærd blive påvirket og hvor dybt vil effekterne sætte sig i realøkonomien og det finansielle system?

SEB Bank har op til 2. april anlagt en forsigtig strategi og har nedvægtet kommunens aktieinvesteringer betydeligt, flyttet aktieinvesteringer fra Nordamerikanske aktier til Europæiske aktier og SEB Bank har samtidig lagt flere midler over i korte obligationer, således effekten af den protektionistiske kursændring i verdens største økonomi begrænses. Det har vist sig at være en klog disposition.

Situationen pr. 31. marts marts var således, at afkastet i januar og februar stort set gik lige op med tabet i marts.

Efter 2. april, som præsident Trump har benævnt befrielsesdagen, har det vist sig, at Trumps tariffer og ikke mindst de modgående reaktioner fik et væsentligt større omfang end markedet umiddelbart havde indregnet. Kursfaldene er derfor forsat efter 2. april 2025.

Der har siden den 2. april gennemgående været meget store negative kursbevægelser på aktiemarkedet. I det lys har forvaltningen valgt at give en tillægsoplysning på udviklingen af depotværdien i perioden fra 30. marts 2025 til 9. april 2025 (datoen for udarbejdelse af sagsfremstillingen).

I perioden fra 30. marts 2025 til 9. april 2025 er kommunens samlede depotværdi reduceret fra 245,5 mio. kr. til 242,0 mio. kr. Der har således været et yderligere urealiseret kurstab på 3,4 mio. kr.

Høring

Ingen høring af ældrerådet og handicaprådet.

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Økonomiudvalget 29. april 2025 kl. 15:30
Bilag

Afkastoversigt pr. 31.03.2025
SagsID/Sagsnummer

2025-000325
Præsentation

På baggrund af drøftelserne på byrådsseminaret d. 27.-28. marts 2025 er der udarbejdet vedlagte forslag til budgetstrategi til budget 2026-2029.
Forvaltningen foreslår

At forslaget til budgetstrategi for budget 2026-2029 bliver godkendt
Sagsbeskrivelse

Strategien baserer sig på målsætningerne i den økonomiske politik samt de aktuelle økonomiske udfordringer. Nedenstående prioriterede områder og forslag til de analyser, der skal udarbejdes frem til den politiske budgetlægning.

Forslaget til den samlede budgetstrategi fremgår af vedlagte bilag.

Prioriterede områder i budget 2026-2029

Da der er tale om 2. år i et to-årigt budget er de prioriteringer der blev valgt i forbindelse med budgetlægningen 2025-2028 fortsat gældende. En toårig aftale sikrer stabilitet i budgetterne for fagområderne og skaber et rum for en politisk økonomistyring, der har et længere sigte.
Prioritering af den pulje på 10 mio. kr. i budget 2025 for 2026 og frem.Direktionen udarbejder forud for den politiske budgetlægning et katalog med investeringsforslag på op til 20 mio. kr. Forslagene skal understøtte effektivisering og optimering af driftsudgifterne i Middelfart Kommune i fremtiden. Det er tanken at forslagene over en kortere årrække skal give mindre udgifter på driften.
Sikring af budgetoverholdelse på alle områder. Hvis der måtte opstå budgetudfordringer gennemfører udvalgene og administrationen de nødvendige budgettilpasninger for at sikre budgetoverholdelse.

Økonomi

Ikke i denne fase.

Høring

Ikke i denne fase.

Klima & bæredygtighed

Ingen bemærkninger

Beslutning

Godkendt.

Behandlingsplan

Økonomiudvalget 29. april 2025 kl. 15:30
Bilag

Budgetstrategi 2026-2029
SagsID/Sagsnummer

2025-005064
Præsentation

Denne sag handler om en kommunegaranti til Grimmerhus Bygningsfond med henblik på at kunne ombygge Clay's anretterkøkken, som aktuelt ikke opfylder arbejdsmiljøreglerne, til et mere moderne produktionskøkken.
Forvaltningen foreslår

At der stilles en garanti for et Grimmerhus Bygningsfond kan optage et 20-årigt lån på op til 1,146 mio. kr. til renovering af det gamle anretterkøkken til et moderne produktionskøkken.

At lånet kan optages som en byggekredit, der omlægges til endelig finansiering ved anlægsprojektets afslutning.

At lånet, for at sikre budgetsikkerheden for museet Clay, optages med fast rente.

At garantien overfor Kommunekredit stilles som en ubetinget garanti.

At garantien stilles under udtrykkelig forudsætning af Kommunekredits godkendelse.
Sagsbeskrivelse

Keramikmuseet Clay har henvendt sig til Grimmerhus Bygningsfond angående behov for ombygning af museets anretterkøkken, som ikke opfylder arbejdsmiljøreglerne, hvad angår arbejdsgiverens pligt til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø, der forbygger unødigt slid på muskler og led.

Bestyrelsen i Grimmerhus Bygningsfond ønsker at imødekomme Clay, men fonden har ikke tilstrækkelig likviditet til at gennemføre ombygningen.

Bestyrelsen i bygningsfonden har derfor anmodet Middelfart Kommune om at stille garanti for at fonden kan optage et 20 årigt lån til at ombygge anretterkøkkenet til et moderne produktionskøkken, som opfylder arbejdsmiljøreglerne.

I dag består anretterkøkkenet af hjemmegjorte designløsninger, der ikke opfylder reglerne for professionel drift af en cafe i tilknytning til et museum. Status er, at slitagen på køkkenet er så udtalt, at både de melamin-beklædte låger åbner sig, og at vinylen sprækker, hvilket gør det vanskeligt at opretholde en god hygiejne.

Clay har endnu ingen påtale fra levnedsmiddelstyrelsen, men bliver der ikke rettet op på forholdene vil det sandsynligvis være konsekvensen.

Dertil lever køkkenets indretning ikke op til arbejdsmiljøreglerne, hvad angår arbejdsgiverens pligt til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø, der forbygger unødigt slid på muskler og led. En kurv med service vejer ca. 11. kg. og måler ca. 50 x 50 cm, og kigger man på AT-vejledningen for arbejdets udførelse (D.3.1.) vedr. løft, træk og skub, er dette løft kun acceptabelt, hvis hele løftet foregår mellem midterlår og albuehøjde. I dag, når cafeens medarbejdere tømmer/fylder opvaskemaskinen i Cafe CLAY, udsættes de således for uhensigtsmæssige løft, idet opvaskemaskinens kurve løftes fra under knæhøjde. Ved den sidste APV-undersøgelse blev det således bemærket af næsten alle medarbejderne i cafeen, at de fandt løftene i relation til opvaskemaskinen belastende. Samtidig er der pga. af gulvbelægningens huller og glatte overflade en øget risiko for faldulykker, hvilket også blev bemærket af flere medarbejdere i den seneste APV.

Et grundlæggende problem i det nuværende køkken er ikke mindst en minimal udluftning og
ventilation, særligt i et køkken, der oftest bemandes af op til 5 medarbejdere ad gangen. Det
begrænser desuden egenproduktion af varme retter, hvilket ikke kan lade sig gøre med det
beskedne udsug fra emhætten over komfuret.

Endelig må den uhensigtsmæssige indretning af køkkenet ift. en klar og konkret adskillelse af
madproduktion i forhold rengøring af beskidt service nævnes. Et nyt køkken vil ud over at sikre et godt fysisk arbejdsmiljø også skabe et mere professionelt flow i arbejdsgangene.
Økonomi

Økonomiafdelingen har i forbindelse med sagens behandling vurderet garantianmodningen fra Grimmerhus Bygningsfond.

Enhver garantistillelse skal vurderes i forhold til kommunalfuldmagten, lånebekendtgørelsen, EU's statsstøtteregler samt de politisk vedtagne retningslinjer i kommunens økonomiske politik og finansielle strategi.

Egenfinansieringskrav:

Udgangspunkt er, at foreninger og andre tilskudsmodtagere selv skal tilvejebringe en egenfinansiering på 25% af anlægssummen jf. principperne for garantistillelse.

Renoveringen af køkkenet til 1,146 mio. kr. skal ses i umiddelbar forlængelse af de investeringer, der over de senere år er lavet i Grimmerhus Bygningsfond, herunder udbygning af Clay i 2015 for 60,0 mio. kr. og sikringsprojektet til 35,6 mio. kr. i 2023, hvor der blev opnået fuld fondsfinansiering.

Grimmerhus bygningsfond har således tilvejebragt langt størstedelen af anlægsfinansieringen til renoveringer og udbygninger. I den forstand kan egenfinansieringskravet siges at være opfyldt.

Er det økonomisk forsvarligt at stille garantien?

Det er økonomiafdelingens vurdering, at det økonomiske grundlag for Grimmerhus Bygningsfond er solidt. Regnskaberne i perioden 2021-2023 viser, at der er en fornuftig balance mellem udgifter og indtægter, en tilstrækkelig likviditet, samt en meget solid egenkapital, som afspejler at bygningerne er ubehæftede.

Lånet etableres som et 20-årigt lån for at matche den forventede levetid af produktionskøkkenet med lånets løbetid.

Lånerenten på et 20-årigt lån udgør aktuelt 2,51%, mens den årlige låneydelse udgør 72.263 kr. Låneydelsen vil blive betalt af Clay via en huslejestigning. Men Clay vi samtidig have et forbedret afsæt for at kunne levere en cafeydelse i tilknytning til museumsbesøget.

Hjemmelsgrundlag for garantistillelse:

Økonomiafdelingen vurderer, at der fornødent hjemmelsgrundlag for at stille garantien.

Herunder skal det bemærkes:

At det i henhold til kommunalfuldmagten er tilladt for en kommune at stille garanti for lån til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål med et almennyttigt eller samfundsmæssigt sigte.

At garantistillelsen i henhold til EU's statsstøtteregler kan stilles uden opkrævning af markedssvarende garantiprovision, jf. undtagelsesbestemmelsen EF-traktatens artikel 88 og 89 vedrørende gruppefritagelsesforordningen, som blandt andet fritager kultur og støtte til ikke-kommercielle sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter.

At foreningens vedtægter er gennemgået i forbindelse med garantiens behandling. Grimmerhus Bygningsfond har til formål at fremme udviklingen af museet Clay som et kulturelt Fyrtårn og fremme den offentlige bevidsthed omkring keramisk kunst, kunsthåndværk og design. Fonden har således et almennyttigt, kulturformidlende sigte.

At museets cafe har karakter af accessorisk virksomhed og alene sigter mod museets besøgende gæster. Cafe-driften har således ikke kommerciel sigte og står ikke i et konkurrenceforhold til byens øvrige restaurationer.

Låneramme:

Lånebekendtgørelsen giver jf. LBK kapitel 1 ikke automatisk låneadgang til garantistillelse på Kultur- og Fritidsområdet, hvilket betyder, at garantistillelse belaster kommunens låneramme.

Økonomiafdelingen har i den forbindelse gennemgået lånerammen og vurderer, at der er fornøden plads til at stille garantien. Det bemærkes i øvrigt, at lånebekendtgørelsens undtagelsesbestemmelse, som giver mulighed for låneoptagelse med 30 års løbetid på fritidsområdet, ikke udnyttes, da bestyrelsen ønsker et lån med 20 års løbetid med henblik på at matche lånets løbetid med aktivitets forventede levetid.
Høring

Ingen høring af ældrerådet og handicaprådet.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Behandlingsplan

Økonomiudvalget 29. april 2025 kl. 15:30
Byrådet 05. maj 2025 kl. 17:00
Bilag

Notat fra Clay angående budget for nyind...

Låneberegning - Kommunekredit

Årsrapport 2021 Grimmerhus Bygningsfond

Årsrapport 2022 Grimmerhus Bygningsfond

Årsrapport 2023 Grimmerhus Bygningsfond

Vedtægter Grimmerhus Bygningsfond
SagsID/Sagsnummer

2025-004697
Præsentation

Boligkontoret Danmark har fremsendt en ansøgning om godkendelse af lejeforhøjelse og kommunal garantistillelse ved låneoptag. Ansøgningen er på vegne af den almene afd. 7 Ejby/Fjeldsted hos Boligforeningen Lillebælt i forbindelse med køkkenrenovering.
Forvaltningen foreslår

at en huslejeforhøjelse på 7,51% svarende til ca. 51 kr. på m2 pr. år bliver godkendt

at Middelfart Kommune stiller en kommunalgaranti på realkreditlånet svarende til 7.257.050 kr.
Sagsbeskrivelse

Afdeling 7 i Ejby/Fjeldsted bestående af 83 boliger har på deres afdelingsmøde d. 19. nov. 2024 godkendt en kommende udskiftning af køkkener i boligerne. Projektet omfatter alle boligerne i afdelingen, der ikke allerede har et nyere køkken, som der afdrages på over huslejen. Det betyder at ca. 70 stk. køkkener samt køkkener i boliger på adresserne: Birkelunden, Blommegrenen, Kirsebærhaven, Nederballevej, Nørregade, Rønnebærhaven og Vestervangen skal have nye køkkener. Gennemførelsen af køkkenudskiftningen er ligeledes godkendt på et organisationsbestyrelsesmøde d. 5. feb. 2025.

Finansieringen af renoveringsarbejdet sker ved at optage et 15 årigt realkreditlån på 7.257.050 kr., hvor realkreditinstituttet kræver en 100% kommunal garantistillelse.

Håndværkerudgifter: 6.436.200,00 kr.
Omkostninger: 820.850,00 kr.
I alt: 7.257.050,00 kr.

Optagelsen af lånet medfører en årlig nedskrivning af henlæggelserne på 325.000 kr. samt en huslejestigning på 7,51% svarende til en gennemsnitlig huslejestigning på 329 kr. pr. bolig pr. måned afhængigt af renteforholdene på optagelsestidspunktet for lånet.

Projektet forventes at starte senest i 2. kvartal 2025 og løber ca. i et år. Der regnes med 2-4 køkkenopstarter om ugen.

Økonomi

Idet Middelfart Kommune stiller kommunal garanti for lånet, vil dette ikke påvirke kommunens låneramme, da der er tale om almene boliger.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Behandlingsplan

Økonomiudvalget 29. april 2025 kl. 15:30
Byrådet 05. maj 2025 kl. 17:00
Bilag

842-007H Projektbeskrivelse

842-007H Anlægsbudget af 05.08.2024
SagsID/Sagsnummer

2022-017234
Præsentation

Byrådet orienteres om Whistleblowerordningens aktivitet i 2024
Forvaltningen foreslår

At orienteringen bliver taget til efterretning.
Sagsbeskrivelse

Middelfart Kommunes Whistleblowerordning blev oprettet i december 2021 efter godkendelse fra Byrådet. Forslaget til ordningen blev udarbejdet i samarbejde med Hovedudvalget. Hovedudvalget har fået forelagt den årlige rapportering og taget den til efterretning.

Whistleblowerordningen håndteres med Bech-Bruun som ekstern leverandør. Bech-Bruun forestår en indledende screening af indkomne sager for at vurdere om de falder indenfor eller udenfor ordningen. Kommunens Whistleblowerenhed ser alene de sager, der falder indenfor ordningen. Når enheden har færdigbehandlet en sag vurderer Bech-Bruun enhedens sagsbehandling og resultat, hvilket sikrer en uvildig vurdering af enhedens håndtering.

Ansatte, leverandører og andre med en arbejdsmæssig tilknytning til Middelfart Kommune kan whistleblowe

Der kan whistleblowes om overtrædelser af EU-retten i kommunen, samt andre alvorlige lovovertrædelser eller alvorlige forhold i kommunen

Der kan whistleblowes anonymt via særlig internet portal

Middelfart Kommunes interne Whistleblower-enhed består af Løn og Økonomichefen, HR- og Sekretariatschefen og en medarbejder fra Personalejura

Enheden afgør ud fra sagens kompleksitet og karakter om denne kan behandles internt i kommunen eller skal behandles af den eksterne leverandør

En gang årligt offentliggøres oplysninger om den generelle aktivitet i ordningen på kommunens hjemmeside

I 2024 er der modtaget 7 sager, hvoraf 1 af sagerne faldt indenfor ordningen og er blevet behandlet af enheden. Aktiviteten fremgår af vedlagte bilag. Sagerne, der faldt udenfor ordningen blev bl.a. afvist fordi indberetterne ikke var ansat eller havde en arbejdsmæssig tilknytning til Middelfart Kommune, eller med en henvisning til at henvende sig til den rette myndighed med et link til kontaktoplysninger på myndigheden, som følger af myndighedens hjemmeside.

Sagen, der er faldet indenfor ordningen, har Whistleblowerenheden måtte afslutte, da der var risiko for, at indberetterens identitet ville blive afsløret ifm. interne undersøgelser, hvilket indberetteren ikke meddelte samtykke til.
Økonomi

Der har været udgifter i størrelsesorden kr. 65-70.000 om året de seneste år. Udgifterne er afhængig af antal sager Bech-Bruun skal behandle.

Høring

Ingen høring, da kommunen ikke er forpligtet.

Klima & bæredygtighed

Ingen bemærkning.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Behandlingsplan

Økonomiudvalget 29. april 2025 kl. 15:30
Byrådet 05. maj 2025 kl. 17:00
Bilag

Whistleblower rapportering 2024
SagsID/Sagsnummer

2025-003497
Præsentation

Middelfart, Assens og Nordfyns kommuner har det seneste år arbejdet med at udvikle en fælles
strategisk fysisk udviklingsplan for turisme.

Både Middelfart, Assens og Nordfyns kommuner har en attraktiv beliggenhed ud til Lillebælt, og alle tre kommuner har et stærkt ønske om at forbedre turismeomsætningen.

Den strategisk fysiske udviklingsplan blev præsenteret på byrådsseminaret 28. marts 2025.
Forvaltningen foreslår

At den strategisk fysiske udviklingsplan bliver godkendt
Sagsbeskrivelse

Udviklingsplan Fyn og øerne er et fælles, fynsk initiativ i regi af Destination Fyn med det formål
at styrke turismeudviklingen ved at samle kommuner og turismeerhverv omkring en fælles
indsats for udvikling af turismen frem mod 2030. Et afsæt for udmøntning af indsatsen er
udvikling af fælles kommunale udviklingsplaner.

I forlængelse heraf har Middelfart, Nordfyn og Assens kommune indledt et samarbejde om at
skabe grundlag for en økonomisk og miljømæssig bæredygtig turismeudvikling i de tre
kommuner til glæde for borgere, erhverv og turister. Samarbejdet er mundet ud i en fælles
strategisk fysisk udviklingsplan (SFU) for Lillebælt.

Formålet er at sikre, at private og offentlige investeringer i turismeinfrastruktur, nye oplevelser
og overnatningskapacitet sammentænkes og igangsættes på baggrund af en klar, fælles og
forankret strategi. Den strategisk fysiske udviklingsplan for Lillebælt skal således konkretisere
og sætte retningen for:

En bæredygtig og attraktiv vækst og udvikling af de tre købstæder Bogense, Assens og Middelfart.
Den strategisk fysiske udviklingsplan er udarbejdet af et rådgiverteam bestående af Arkitema, DestinationLAB og Brandt Jacobsen i et tæt samarbejde med de tre kommuner og med bred involvering af lokale aktører og interessenter:

En referencegruppe, med repræsentanter fra overnatningssteder, attraktioner, kommunernes turismeorganisationer, Friluftsrådet, Naturstyrelsen, kommunaldirektører samt politikere fra kommunernes relevante fagudvalg. Referencegruppens opgave har været at bidrage med dialog og sparring, der kan være med til at sikre udviklingsplanens faglige og kvalitetsmæssige niveau.

Der er afholdt aktørsamlinger på tværs af de tre kommuner, hvor interessenter mødtes på kryds og tværs af både geografi og interesser med det formål at skabe nye relationer og idéudvikle sammen om turismeudvikling.

Lokale følgegrupper, der har givet input til udviklingsplanerne for de enkelte købstæder.

Projektet er finansieret af dels de tre kommuner, som bidrager med 300.000 kr. hver, og
Realdania, som bidrager med 900.000 kr. Finansieringen dækker udarbejdelse af den strategisk
fysiske udviklingsplan og en fælles projektleder på tværs af de tre kommuner.

Den strategisk fysiske udviklingsplan er grundlag for prioritering af indsatser, der skal styrke turismeudviklingen på tværs af de tre kommuner og i Middelfart Kommune frem mod 2030.
Indsatserne i Mulighedernes Middelfart har et stærkt samspil med grebene fra den strategisk fysiske udviklingsplan.

Den strategisk fysiske udviklingsplan er godkendt af Assens og Nordfyns Byråd.
Økonomi

Ikke relevant.

Høring

Ingen høring af Ældre- og Handicapråd, da kommunen ikke er forpligtet.

Klima & bæredygtighed

Ikke relevant.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Behandlingsplan

Økonomiudvalget 29. april 2025 kl. 15:30
Byrådet 05. maj 2025 kl. 17:00
Bilag

SFU_Lillebælt_Endeligt udkast_17.3.25

Oplæg_Temamøde_Middelfart_SFU Lillebælt_...
SagsID/Sagsnummer

2025-004143
Præsentation

Byrådet skal beslutte, om ordningen, hvor byrådsmedlemmer har mulighed for at vælge vederlag i form af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, skal være gældende for valgperioden 2026-2029.
Forvaltningen foreslår

At orienteringen om de nye regler tages til efterretning, og

at ordningen med vederlag som erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ikke skal være gældende for byrådsmedlemmer i Middelfart Byråd i valgperioden 2026-2029.
Sagsbeskrivelse

En ændring i kommunestyrelsesloven betyder, at Byrådet fremover senest 6 måneder, før en funktionsperiodens udløb skal beslutte, om ordningen, hvor byrådsmedlemmer modtager vederlag i form af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, skal være en mulighed for Middelfart Byråd i den kommende valgperiode. Beslutningen kan ikke ændres af det nyvalgte Byråd i løbet af den kommende valgperiode.

Byrådet skal derfor inden den 30. juni 2025 beslutte, om ordningen, hvor der ydes vederlag i form af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, skal gælde for Byrådet i valgperioden 2026-2029.

Ordningen har hidtil været en lovhjemlet mulighed for byrådsmedlemmer. Ved udgangen af hvert år vælger hvert medlem, om vedkommende ønsker at modtage fast vederlag eller vederlag i form af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste det kommende år. Vælger man erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, reduceres det faste vederlag (reduktionen er 26.056 kr. i 2025). Notat om de hidtidige og nye regler i kommunestyrelsesloven om vederlag og beløbsgrænser kan ses i bilag 1.

Fremover skal Byrådet selv vælge - for den kommende valgperiode - om ordningen skal være en mulighed.

Lovændringen er udsprunget af KL´s henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med en opfordring til at fjerne bestemmelsen i kommunestyrelsesloven om mulighed for vederlag i form af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, idet ordningen efter KL´s opfattelse er utidssvarende. Disse overvejelser og kommentarer til lovændringen kan ses i bilag 2.

Forvaltningen tilslutter sig KL´s bemærkninger, særligt omkring ordningens manglende økonomiske forudsigelighed og behovet for øgede administrative ressourcer til at varetage ordningen. De medlemmer, der vælger ordningen, skal hver måned aflevere dokumentation, der skal gennemgås af forvaltningen og sammenholdes med de vedtagne retningslinjer for udbetaling af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.

Forvaltningen anbefaler derfor, at Byrådet ikke anvender erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste som vederlagsform i valgperioden 2026-2029.

Tilvælger Byrådet ordningen for perioden 2026-2029, udarbejder forvaltningen endnu en sag, hvor der skal tages stilling til dokumentationskrav ved brug af ordningen om erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.

Økonomi

Der er ikke p.t. afsat særskilt budget til vederlag i form af erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, men alene til vederlæggelse i form af fast vederlag.

Udgiften til vederlag som erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste vil afhænge af indkomstgrundlaget for det eller de byrådsmedlemmer, der vælger ordningen.

Det kan oplyses, at ordningen med erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ikke har været benyttet i gennem de seneste funktionsperioder.

Høring

Ingen høring af Ældrerådet eller Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.

Klima & bæredygtighed

Ikke relevant.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Behandlingsplan

Økonomiudvalget 29. april 2025 kl. 15:30
Byrådet 05. maj 2025 kl. 17:00
Bilag

Bilag 1: Notat om de hidtidige og nye re...

Bilag 2: Uddrag fra lovforslag L48
SagsID/Sagsnummer

2024-009553
Præsentation

Byrådet har igennem noget tid drøftet rammer for det politiske arbejdsmiljø. Resultatet af disse drøftelser er udmøntet i 3 notater, som er grundlaget for denne sag.
Forvaltningen foreslår

At Byrådet anerkender de tre notater som rettesnor for det gode politiske arbejdsmiljø i Byrådets virke og som anbefaling til det kommende byråd.
Sagsbeskrivelse

Det politiske arbejdsmiljø har været drøftet og indgået i interne arbejdsdokumenter i ØKU og BY ad flere omgange.

Det politiske arbejdsmiljø for de kommunale politikere har i stigende grad været dagsordensat såvel fra omverdenen, herunder fra KL, men også internt i Middelfart Byråd.

På Byrådets seminar i marts 2024 indledtes en drøftelse heraf sammen med relaterede emner som omdømmeledelse og kommunikationsprincipper frem mod f.eks. rammer for en god tone i medierne.

I forlængelse heraf blev foreslået en temadrøftelse med fokus på det gode arbejdsmiljø for lokalpolitikere og med afsæt i emner og materialer fra KL. Gruppeformændene bakkede op om programmet, der blev gennemført som et halvdagsseminar den 19. november 2024, hvor byråd og direktion deltog. Seminaret blev faciliteret af ekstern konsulent Lars Muusmann. Drøftelsen var med fokus på det gode politiske arbejdsmiljø med et fremadrettet perspektiv i forhold til den sidste del af perioden, valgkamp samt overlevering til nyt byråd.

Resultatet er en opsamling i tre notater:

Leveregler for det politiske samarbejde i Byrådet

Når vi er i valgkamp

Til det nye byråd

Senest er de tre notater drøftet på Byrådets seminar 28. marts 2025 og gav ikke anledning til bemærkninger.

De tre notater vil fungere som rettesnor for samspillet i den sidste del af perioden og gives som anbefaling videre til det kommende byråd. Byrådet anerkender behovet og værdien af det gode politiske arbejdsmiljø.
Økonomi

Ikke relevant.

Høring

Ingen høring af Ældre- og Handicapråd, da kommunen ikke er forpligtet.

Klima & bæredygtighed

Ikke relevant.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Behandlingsplan

Økonomiudvalget 29. april 2025 kl. 15:30
Byrådet 05. maj 2025 kl. 17:00
Bilag

Til det nye byråd

Når vi er i valgkamp

Leveregler for det politiske samarbejde ...
SagsID/Sagsnummer

2025-001299
Præsentation

På Økonomiudvalgsmødet 20. juni 2023 blev det besluttet, at der frem mod kommunalvalget 18. november 2025 skal iværksættes en kommunikationsindsats med henblik på at højne valgdeltagelsen i Middelfart Kommune generelt og i særdeleshed blandt de grupper, som historisk set har den laveste stemmeprocent.
Forvaltningen foreslår

At nedenstående ramme for kommunikation med henblik på at højne valgdeltagelsen bliver godkendt, og

at der bliver disponeret op til kr. 80.000 til kommunikationsindsatsen fra valgbudgettet – herunder til at understøtte Ældrerådet, Handicaprådet og Ungdomsrådets mulighed for at afholde valgmøder for deres respektive målgrupper fra valgbudgettet.
Sagsbeskrivelse

Middelfart Kommune har en række kommunikationsopgaver både i forhold til valgafviklingen og gøre vælgerne opmærksom på, at de kan stemme til valget. Denne sag handler om sidstnævnte, og om at styrke den demokratiske proces ved at få flest mulige til at stemme til Kommunalvalget. Med sagen foreslås tre overordnede indsatser:

Fokus på grupper med lav valgdeltagelse
Et stort fokusområde er at skabe opmærksomhed på betydningen af valget, så stemmeprocenten fastholdes eller bliver højere end ved sidste Kommunalvalg, hvor 70,85 procent af de 31.516 stemmeberettigede afgav deres stemme. Ved tidligere valg har følgende målgrupper haft en stemmeprocent under gennemsnittet, hvorfor der gøres en særlig indsats for at højne disse gruppers valgdeltagelse:

Unge mellem 20-30 år

Indvandrere og efterkommere

Mennesker med handicap med psykisk sygdom

Modtagere af sociale ydelser

Beboere i almene boligafdelinger

Tiltagene forudsætter et nært samarbejde med en række samarbejdspartnere, eksempelvis boligforeninger, mentornetværk, mødesteder for de forskellige målgrupper og lignende.

Derudover tages kommunens egne kanaler som hjemmeside, sociale medier, pyloner langs indfaldsvejene mv. i brug for at udbrede kampagnen.

Valgrelaterede, demokratifremmende møder arrangeret af Ældreråd, Handicapråd og Ungdomsråd

Det forslås, at der afsættes et mindre beløb til, at Middelfart Kommunes Ungdomsråd, Handicapråd og Ældreråd kan afholde valgrelaterede, demokratifremmende møder med henblik på at højne valgdeltagelsen i deres respektive målgrupper, hvis de ønsker det. Møderne skal have bred politisk repræsentation.

Middelfart Kommune understøtter møderne økonomisk med midler, som kan gå til forplejning, leje af lokaler og underholdning. Hvis det enkelte råd ønsker at afholde et vælgermøde, så bidrager Middelfart Kommune også med faktuelle input til debatten. Selve forberedelsen, praktiske forhold og afviklingen af vælgermødet skal det enkelte råd selv stå for.

Rekruttering af unge stemmetællere
På valgdagen er der brug for stemmetællere – og ønsket er særligt at få unge til at deltage i demokratiet. Det lykkedes rigtig godt til Kommunalvalget i 2021, hvor 58,6 procent af de 70 stemmetællere var 21 år eller derunder.
For at understøtte denne indsats vil der blive taget kontakt til uddannelsesinstitutionerne samt kommunikeret bredt om muligheden for at blive stemmetæller.

”Før-vælgere”
Der udsendes en opfordring ud til skolerne om at lade de ældste klasser besøge et valgsted som en del af undervisningen. Der laves faktuelt informationsmateriale til valgstederne til brug for evt. besøg fra skolerne.

Kampagnemateriale
I forbindelse med Kommunalvalget 2025 vil der blive arbejdet med en række forskellige indsatser, som vil synliggøre valget og muligheden for at bruge sin stemme som vælger. KL udarbejder en række kommunikationsprodukter til mange forskellige platforme, som vi kan benytte os af, men der vil også blive brug for at tilrette noget af det, så det kan bruges flere forskellige steder rundt om kommunen og de steder, hvor vælgerne færdes.
Alle ovenstående forslag til indsatser vil kræve økonomiske midler for at kunne gennemføres.
Økonomi

Der disponeres op til kr. 80.000 til kommunikationsindsatsen fra valgbudgettet.

Høring

Ingen høring.

Klima & bæredygtighed

Ingen bemærkninger.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Behandlingsplan

Økonomiudvalget 29. april 2025 kl. 15:30
Byrådet 05. maj 2025 kl. 17:00
SagsID/Sagsnummer

2024-018002
Præsentation

Forvaltningen har udarbejdet et notat der beskriver forslag til serviceniveau og retningslinjer for forvaltningens understøttelse af byrådskandidater i perioden frem Kommunal- og Regionsvalg den 18. november 2025.
Forvaltningen foreslår

At Byrådet vedtager serviceniveau og regningslinjer som beskrevet i vedlagte notat.
Sagsbeskrivelse

Forvaltningen ønsker at servicere de politiske partier/lister på en transparent, hensigtsmæssig og ensartet måde og har derfor udarbejdet en beskrivelse af det serviceniveau og de retningslinjer forvaltningen foreslår, at Byrådet vedtager.

Notatet indeholder en beskrivelse af forvaltningens informationsindsats i forhold til byrådskandidater, muligheden for at benytte kommunale faciliteter til brug for politiske møder, beskrivelse af adgang til virksomhedsbesøg på kommunale institutioner og den kommunikative støtte i valgperioden.

Som en nyskabelse tilbydes kandidater mulighed for at deltage i informationsmøder med ledelsesrepræsentanter fra forvaltningen. Herudover er der i store træk tale om en fortsættelse af praksis fra kommunalvalg 21 og tidligere kommunalvalg.

Informationerne vil blive offentliggjort på kommunens valghjemmeside, så også nye kandidater kan orientere sig.

Økonomi

Ingen

Høring

Ingen bemærkninger

Klima & bæredygtighed

Ingen bemærkninger

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Behandlingsplan

Økonomiudvalget 29. april 2025 kl. 15:30
Byrådet 05. maj 2025 kl. 17:00
Bilag

Notat om service fra Middelfart Kommune ...
SagsID/Sagsnummer

2024-004009
Præsentation

I februar 2025 blev byrådet præsenteret for et forslag til et tillæg til midtbyplanen "Mulighedernes Middelfart". Tillægget til "Mulighedernes Middelfart" har nu været i høring. Byrådet skal nu tage stilling til, om tillægget skal vedtages endeligt.
Forvaltningen foreslår

At tillæg til Mulighedernes Middelfart bliver endeligt vedtaget.
Sagsbeskrivelse

Udarbejdelsen af tillæg til "Mulighedernes Middelfart" påbegyndtes april 2024, hvor en workshop med lokaludvalgene i kommunen blev startskuddet til en proces, der skulle identificere de temaer, som tillægget skulle adressere. I forlængelse heraf afholdt Middelfart Kommune en række yderligere workshops med Middelfart Handel, Brobygning Middelfart og Middelfart Lokaludvalg.

De workshops, som blev afholdt, havde et todelt formål. Workshopforløbet skulle på den ene side kvalificere de temaer/problemstillinger, som tillægget skal adressere og på den anden side afdække, hvordan byens aktører i fællesskab skal arbejde med de indsatser, som identificeres i tillægget.

Tillæggets formål

Formålet med tillægget til "Mulighedernes Middelfart" er at supplere den eksisterende udviklingsplan og samtidig sætte en tydelig retning for den fortsatte udvikling af Middelfarts midtby. Tillægget rummer derfor indsatser, der bl.a. skal sikre nye funktioner i midtbyen og aktiviteter, der tiltrækker flere brugere og styrker samspillet mellem byens områder og oplevelsesmuligheder.

For at sikre, at indsatserne forankres i midtbyen og dens brugere præsenterer tillægget en eksperimenterende tilgang til, hvordan midtbyen skal udvikles. Det betyder, at tillægget, udover at præsentere en række indsatser, også fungerer som et procesværktøj, der gennem prøvehandlinger skal sikre indsatsernes realisering.

Tillæggets fire indsatser

Tillægget beskriver i alt fire indsatsområder; "Den grønne by", "Mobilitet og parkering", "Fællesskaber og oplevelser" og "Forbindelser og wayfinding". De fire indsatser er formuleret med afsæt i fire særskilte visioner, der skal sætte retningen for den enkelte indsats og vil derfor også være formuleret som særskilte indsatser, men vil i deres realisering supplere og overlappe hinanden.

Midlertidighed som udviklingsgreb

Tillægget arbejder i to spor for at sikre en dynamisk og velovervejet udvikling af byens rum. Det første spor fokuserer på midlertidige projekter, hvorfor hver af tillæggets indsatser rummer en række prøvehandlinger, der skal bidrage til at visionen for de enkelte indsatser indfries. Prøvehandlingerne skal teste og eksperimentere med idéer, inden de gøres permanente og på denne måde bidrage til udviklingen af mere fleksible byrum, der kan tilpasses forskellige behov og giver et solidt grundlag for at designe og forankre mere varige løsninger.

Det andet spor retter sig mod langsigtede projekter, der kræver større økonomiske investeringer og tæt koordinering mellem byens offentlige og private aktører. Disse permanente løsninger bygger på den viden og erfaring, der opnås med de prøvehandlinger, der beskrives under de enkelte indsatser, og som bidrager til at fremtidige investeringer er baseret på gennemprøvede og velfungerende metoder.

Den fremadrettede proces

Den nu færdige høringsproces har resulteret i en række høringssvar. Flere af høringssvarene indeholder forslag til tillæggets indsatser, som i den fremadrettede proces vil supplere tillæggets beskrevne prøvehandlinger, og på denne måde udgøre en idé- og aktivitetsbank, der kan kvalificere arbejdet med de enkelte prøvehandlinger. Realiseringen af de enkelte prøvehandlinger skal ske i et samarbejde mellem kommunen, foreninger, private aktører og frivillige.

Økonomi

Tillægget beskriver en række projekter, hvis realisering forudsætter, at der afsættes midler til de enkelte indsatser. Det forventes, at realiseringen af de prøvehandlinger, som beskrives i tillægget, er estimeret til ca. 15. mio. kroner.

I denne sammenhæng vil forvaltningen søge EU om en bevilling på minimum 10. mio. kroner. Forvaltningen vil sideløbende undersøgemulighederne for samfinansiering med andre aktører.

Når prøvehandlingerne er færdiggjort, vil Byrådet blive forelagt evalueringen af indsatsernes prøvehandlinger samt de permanente investeringer, Middelfart Kommune kan prioritere indenfor de enkelte indsatser.

Høring

Forslaget til tillæg til "Mulighedernes Middelfart" har nu være i 6 ugers høring, fra d. 12 februar til den 26. marts. Forvaltningen har modtaget i alt 50 høringssvar, som særligt forholder sig til hhv. indsatserne "Den grønne by" og "Mobilitet og parkering". Forvaltningen har ikke modtaget nogle høringssvar vedr. indsatsen "Fællesskaber og oplevelser", mens indsatsen "Forbindelser og wayfinding" ikke er blevet kommenteret. Høringssvarene fremgår af bilag 1.

Den grønne by

18 borgere har kommenteret på indsatsen, der overodnet set udtrykker ønske om mere beplantning, flere træer langs veje og på pladser samt rekreative områder som legepladser og opholdsrum. Havnegade foreslås omdannet til en mere gå- og cykelvenlig promenade, mens trafik og parkering skal håndteres mere hensynsfuldt i forhold til byens grønne udtryk. Der gives konkrete forslag til forbedringer af specifikke steder, herunder Middelfart Station, Rosenvænget, Havnegade samt gyderne mellem Algade og havneforløbet. Der er også fokus på at integrere Middelfarts maritime identitet i byrummet og forbedre forbindelserne mellem handelscentrum, havnen og andre centrale områder.

Mobilitet og parkering

26 borgere har kommenteret på indsatsen og ønsker overordnet konkrete forbedringer af trafikforhold og byrum i Middelfart. Forbedringerne er særligt fokuseret på øget sikkerhed og tilgængelighed for fodgængere og cyklister. Der foreslås bedre overgangsmuligheder, cykelstier, ensretninger samt forskønnelse af centrale områder som Havnegade, Jernbanegade og stationen. Desuden gives der flere bud på nye parkeringsmuligheder rundt om i midtbyen. Endelig er der tilslutning til, at der udarbejdes en parkerings- og trafikanalyse af midtbyen.

Fællesskaber og oplevelser

Ingen høringssvar

Forbindelser og wayfinding

3 borgere har kommenteret på indsatsen og forslår, at Forslaget indeholder konkrete forslag til forbedringer som at åbne op mellem parkeringspladsen ved Kvickly og boligområdet Solgården, at skabe en bedre cykelsti-forbindelse mellem Hans Bangsvej og Rosenvænget og endeligt udtrykkes der ønske om, at der ved Middelfart Kirke skal skabes en tydligere visuel forbindelse til kirken og Lillebælt, herunder ønske om etablering af et nyt opholdsareal ved kirken.

Klima & bæredygtighed

Tillægget har til formål at sikre, at Middelfarts Midtby fortsat vil være en attraktiv og spændende midtby, der har forudsætningerne for at imødekomme det stigende pres, som mange købstæder oplever. I den sammenhæng vil tillægget bidrage til, at Middelfart Midtby kan udvikles til en moderne, bæredygtig købstad hvor et øget fokus på sammenbindingen af oplevelser, byens attraktioner og fællesskaber skal sikre udviklingen af en dynamisk by, der er interessant at bo i og besøge.

Beslutning

Indstilles til godkendelse.

Behandlingsplan

Økonomiudvalget 29. april 2025 kl. 15:30
Byrådet 05. maj 2025 kl. 17:00
Bilag

~ 2025-004651-4 Bilag Tillæg til Mulighe...

Tillæg til Mulighedernes Middelfart
SagsID/Sagsnummer

2025-000553
Præsentation

Aftaleparterne har fulgt op på VE-aftalen og har vedtaget en tillægsaftale. Tillægsaftalen fremsendes til Byrådets godkendelse.
Forvaltningen foreslår

At tillægsaftalen bliver godkendt.
Sagsbeskrivelse

En række partier i Byrådet indgik i april 2024 en VE-aftale, som sætter ambitionsniveauet for de kommende års VE-projekter. Målet er, at Middelfart Kommune skal være selvforsynende med vedvarende energi gennem el-produktion fra sol og vind i 2030 og reducere væsentligt i CO2-udledningen.

VE-aftalen blev behandlet i Byrådet d. 8. april 2024, og blev godkendt af et flertal i Byrådet. VE-aftalen vedlægges.

Aftaleparterne har, som besluttet i VE-aftalen, fulgt op på aftalen i marts 2025. Der er d. 19. marts 2025 indgået en tillægsaftale, der fastholder ambitionsniveauet og indeholder nogle justeringer af VE-aftalen:

På baggrund af Grøn Trepart justeres VE-aftalen for projektet ved Kærbyholm, så området fremadrettet udelukkende kan anvendes til vindenergi og ikke længere solceller. En stor del af området ved Kærbyholm indeholder både robust landbrugsjord, natur og vådområder, hvilket der vil være mulighed for at udnytte, hvis der bliver opsat vindmøller på dele af arealet. Dermed kan området blive multifunktionelt udnyttet uden at gå på kompromis med de grønne ambitioner. Samtidig vil ændringen bidrage til en lidt bedre balance i el-produktionen fra henholdsvis sol og vind.

Indsatsen med at udnytte tage til grøn energiproduktion skal intensiveres. Der vil derfor blive sat tempo på at finde ud af, hvilken model Middelfart Kommune skal vælge til at indfri ambitionerne om kommunens bidrag i den grønne omstilling.

De øvrige elementer i den eksisterende VE-aftale "Klimahandling nu" bliver fastholdt og bekræftes med tillægsaftalen, da der fortsat er brug for udbygning af VE-produktionen i Middelfart Kommune for at nå målet om selvforsyning med grøn strøm.

Tillægsaftalen vedlægges.
Økonomi

Ingen.

Høring

Ingen.

Klima & bæredygtighed

Med tillægsaftalen fastholdes det høje ambitionsniveau om at være selvforsynende med grøn strøm i 2030.

Beslutning

Godkendt.

For stemte 7: A, C, F og O
Imod stemte 2: V
Venstre stemmer imod, idet de ikke er del af VE-aftalen.

Behandlingsplan

Økonomiudvalget 29. april 2025 kl. 15:30
Byrådet 05. maj 2025 kl. 17:00
Bilag

Tillæg til VE-aftalen, 19.03.25

Klimahandling NU - VE-aftale med bilag
SagsID/Sagsnummer

2025-004119
Præsentation

I januar 2025 vedtog Byrådet at sende forslaget til kommuneplantillæg nr. 20 og lokalplan 229 for Viby Efterskole i 8 ugers offentlig høring.

Udvalget anmodes nu om at træffe beslutning om endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 20 og lokalplan 229 for Viby Efterskole.

I forbindelse med høringen af planforslagene er der indkommet bemærkninger, som er behandlet i vedlagte hvidbog. Der skal i den sammenhæng træffes beslutning om godkendelse af besvarelserne, som fremgår af hvidbogen.
Forvaltningen foreslår

At kommuneplantillæg nr. 20 vedtages endeligt uden ændringer.

At lokalplan 226 vedtages endeligt uden ændringer.

At forslag til besvarelse af høringssvarene, som beskrevet i dagsordenspunktet, bliver godkendt.
Sagsbeskrivelse

I april 2024 vedtog Økonomiudvalget at igangsætte planlægningen for Viby Efterskole i Nørre Aaby.

Viby Efterskole ønsker at udbygge efterskolens eksisterende faciliteter, da de over en årrække har oplevet stigende elevsøgning og derfor løbende har udvidet elevtallet. Over de næste 10-15 år ønsker de at gøre deres fysiske rammer bedre og større, da denne udvidelse er nødvendig for at kunne fremtidssikre skolen.

Viby Efterskole ønsker at opføre en ny værelsesfløj, udvide spisesalen, indrette flere multifunktionelle undervisningsrum og opføre en teatersal i op til 11 meters højde. Desuden ønsker de mulighed for at ændre skolens udearealer til en mere alsidig udnyttelse med hensyn til biodiversitet, vandopsamling, samt forbedrede parkeringsforhold i forbindelse med store arrangementer.

Planområdet ligger i udkanten af Nørre Aaby på grænsen til det åbne land i den vestlige del af Nørre Aaby mellem Fynske Hovedbane og Vibyvej. Inden for planområdet ligger også to boliger, henholdsvis Vibyvej 26 og Vibyvej 22, hvor den sidste er en lærerbolig.

Oversigtskort over planområde. Afgrænsning af Lokalplan 229 er vist med sort streg.

Kommuneplantillæg
Viby Efterskole ligger inden for rammeområde O.05.02 Real- og efterskole ved Skolevej, som udlægger et større område til offentlige formål i form af skole, sportsplads og andre offentlige eller private institutioner. En mindre del af efterskolens areal ligger dog uden for rammen.

Med kommuneplantillægget ændres afgrænsningen, så hele matr.nr. 10r og 10n Nr. Aaby By, Nr. Aaby inddrages i rammeområdet.

Samtidig tilføjes boliger som specifik anvendelse, da lokalplanen fastlægger to delområder med anvendelsen boliger, og der sikres derved overensstemmelse mellem kommuneplan og lokalplan.

Rammen fastsætter en maks. højde for bygninger på 10 meter, men der gives mulighed for sportshaller og lignende i op til 11 meter. Med tillægget ændres den maksimale højde generelt for området til 11 meter.

Lokalplanens indhold
Lokalplanen 229 har til formål at sikre udvidelses- og udviklingsmuligheder for efterskolen under hensyn til naboer og skolens eksisterende rammer.

Lokalplanområdet udlægges til offentligt formål i form af uddannelses- og døgninstitution. Vibyvej 26 og 22 kan fortsat anvendes som boliger.

Lokalplanen giver mulighed for tilbygninger til skolen i 2 etager i en maks. højde på 8,5 meter. Inden for et afgrænset byggefelt må der dog opføres en bygning i en maks. højde på 11 meter, og der er således mulighed for at opføre en teatersal. Ny bebyggelse tilpasses de eksisterende bygninger, hvad angår materialer og farver, således bygningskomplekset fremstår som en samlet helhed. Dette vil sige, at det primære materiale skal være teglsten. Der er mulighed for, at enkelte bygningsafsnit kan opføres med facader af træ.

Skolens nære opholdsarealer er etableret som terrasser. Desuden har skolen et parkområde, som skal fremstå med en varierende beplantning og rekreative elementer. Der gives mulighed for at etablere en udendørs scene i det nordvestlige hjørne af lokalplanområdet. Ved denne placering ligger scenen længst muligt væk for boliger og en kommende teaterbygning kan afskærme for støj.

Da skolen har 5-10 større arrangementer om året, er det nødvendigt for skolen at anlægge et nyt parkeringsareal. Dette placeres med lokalplanen under hensyntagen til nærmeste bolig, Vibyvej 26. Der er redegjort for støj fra parkeringen, som viser, at der ikke er behov for støjafskærmning. Lokalplanen fastlægger afskærmning mod boligen i form af beplantning af hensyn til eventuelle lysgener.

Økonomi

Ingen.
Høring

Kommuneplantillæg nr. 20 og lokalplan 229 har været udsendt i offentlig høring fra den 15. januar til den 12. marts 2025. I forbindelse med høringen har Teknik- og Miljøforvaltningen modtaget i alt 2 høringssvar. Bemærkningerne, der er indkommet, fordeler sig på følgende temaer:

Handicapforhold (1 høringssvar)

Omlægning af kloak- og rørledning (1 høringssvar)

Udendørsscene (1 høringssvar)

Støj fra teatersal og undervisningslokaler (1 høringssvar)

Forvaltningen har som en del af planprocessen forholdt sig til alle indkomne høringssvar. De væsentligste temaer er handicapforhold, omlægning af kloak- og rørledning og støj.

Lokalplanen sikre tilgængelighed i det omfang det er muligt iht. planloven, dvs. ved indretningen af udendørsarealer, herunder parkering. Indretning af bygninger kan ikke fastsættes med en lokalplan.

Da kloakledning og rørlagt vandløb skal omlægges i forbindelse med opførelsen af en ny teatersal, er der en bekymring om at omlægningen kan påvirkning på naboejendommen.
Ved omlægningen skal der redegøres for og sikres, at anlæggene hverken i byggefasen eller under drift medfører til vandskader og oversvømmelse.

Nabo oplever støj fra eksisterende teatersal, og har samtidig en bekymring om støj fra en kommende udendørsscene.
Det er ikke muligt at regulere støj fra undervisning i en lokalplan eller iht. miljølovgivningen. Scenearealet er placeret, således det ligger længst muligt fra boliger, og således den kommende bygning i byggefelt B afskærmer for støjen. Støj fra udendørsarrangementer behandles efter Middelfart Kommunes støjforskrift.

Høringen giver anledning til, at forvaltningen indstiller, at der ikke foretages ændringer i planforslaget. Se vedhæftede bilag med hvidbog.
Klima & bæredygtighed

Plan- og Bæredygtighedsstrategien for Middelfart Kommune opsætter 6 dogmer for byudvikling. Dogmerne omhandler fremme af bæredygtigt byggeri, skabelse af blandede byer som danner rammer for fællesskaber, bæredygtig infrastruktur, udvikling af eksisterende lokalsamfund med fokus på områdets identitet, krav om naturindhold samt at byudvikling skal skubbe i den retning, som vi ønsker at lokalsamfundet skal se ud.

Lokalplanområdet omfatter Viby Efterskole, som ligger i Nørre Aaby. Hensigten med planen er at sikre skolens fremtidige udviklingsmuligheder.

Der gives mulighed for at udbygge eksisterende bebyggelse med ca. 5059 m². Dette medfører en CO2 udledning på 8 kg. pr. m² pr. år (grænseværdi for institutioner for nybyggeri, 1. juli 2025). Det svarer til en årlig udledning på 40,5 tons pr. år i byggeriets levetid. Byggeri kan ofte have en levetid på 50-100 år.

Lokalplanen sikrer, at der kan etableres solenergianlæg på skolens tage, som kan reducere udledningen af CO2.

Ubebyggede og ubefæstede arealer skal skal fremstå med en varierende beplantning af træer, buske og vilde blomster, samt græsarealer. Lokalplanen giver mulighed for at etablere regnbede, wadier eller regnvandsbassin som et rekreativt element i parken. Beplantningen og vandhåndteringen kan bidrage til en større biodiversitet og en større kvalitet af skolens udearealer.

Efterskolen er placeret under 200 m fra Nørre Aaby station, der ligger på den Fynske Hovedbane med gode togforbindelser til resten af landet. Der er derfor mulighed for bæredygtig transport til og fra skolen, der desuden er knyttet op på den eksisterende infrastruktur i Nørre Aaby.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Behandlingsplan

Teknisk Udvalg 07. april 2025 kl. 08:30
Økonomiudvalget 29. april 2025 kl. 15:30
Byrådet 05. maj 2025 kl. 17:00

Teknisk Udvalg 07. april 2025 kl. 08:30
Indstilles til godkendelse.
Bilag

Forslag til lokalplan 229_Viby Efterskol...

Forslag til Kommuneplantillæg 20_Real- o...

Hvidbog
SagsID/Sagsnummer

2024-003253
Præsentation

Med baggrund i byrådsseminariet i 2024, den politiske aftale af 12.12.24 samt den demografiske udvikling for +80-årige i Middelfart Kommune fremlægges sag vedrørende igangsættelse af anlægsprojekter med henblik på udvidelse af Middelfart Kommunes plejehjemskapacitet.
Forvaltningen foreslår

At udvalgene anbefaler, at Byrådet godkender sagen.
Sagsbeskrivelse

Med sagen samles igangsatte initiativer af Ældrerådet, Social- og Sundhedsudvalget samt Teknisk Udvalg vedr. kapacitetsudvidelse på ældreområdet. Hermed følges op på de drøftelser, som blev igangsat vinteren 2023-24, herunder fælles studieture og proces med Ældrerådet.

Forvaltningen estimerer, at frem mod 2032 vil der opstå et demografibehov for udvidelse af plejehjemskapaciteten, svarende til åbning af politisk lukkede boliger og potentiel udvidelse af yderligere 50 boliger.

Social- og Sundhedsforvaltningen samt Teknisk forvaltning anbefaler derfor følgende:

at der planlægges med indledende projektering på en kommende anlægsproces ift. etablering af 36 plejehjemsboliger til anvendelse i 2029 iht. aftalen af 12.12.24.,

med placering af 20 boliger ved Fænøsund Plejehjem, jf. oplæg fra Skala arkitekter,vol. studie 1. Bilag: MK udvidelse af kapacitet

med placering af 16 boliger ved Rudbækshøj Plejehjem, jf. oplæg fra Skala arkitekter, jf. vol. studie 1/2

at Teknisk Forvaltning arbejder videre med at undersøge udbygningsmulighederne af plejehjemskapaciteten på Fænøsund, Rudbækshøj og på sigt Kongshøj plejehjem.

at der administrativt planlægges med yderligere udvidelse af plejehjemskapaciteten frem mod 2032, svarende til udbygning af yderligere 14-20 boliger.

Med udvidelse af plejehjemskapaciteten ved eksisterende plejehjem, er det Social- og Sundhedsforvaltningens vurdering, at det vil medføre driftsfordele og bedre udnyttelse, herunder ift. følgeomkostninger, personaleressourcer og rekruttering.

Endelige oplæg baseret på aftalen af 12.12.24 ift. udbygning på Fænøsund og Rudbækshøj Plejehjem vil blive politisk behandlet i respektive udvalg, ØK og BY mhp. godkendelse.
Økonomi

I politisk aftale af 12.12.24, er der afsat knap 8 mio. kr. til anlægskapacitet til ældre- og seniorboliger (samlet vurderet kapacitet/ ældre/familieboliger - vurderet 36 stk.), som skal udmøntes inden sommeren 2025.

Anlægsøkonomi til etablering af de resterende 14 plejehjemsboliger frem mod 2032 er uafklaret.

Anlægsøkonomi til bygning af ældreboliger til sårbare borger, kommunalt visiteret, er uafklaret, og vil medføre særskilt sag.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Behandlingsplan

Teknisk Udvalg 07. april 2025 kl. 08:30
Social- og Sundhedsudvalget 10. april 2025 kl. 15:30
Økonomiudvalget 29. april 2025 kl. 15:30
Byrådet 05. maj 2025 kl. 17:00

Teknisk Udvalg 07. april 2025 kl. 08:30
Indstilles til godkendelse.

Social- og Sundhedsudvalget 10. april 2025 kl. 15:30
Indstilles til godkendelse
Bilag

Bysem 2025 Kapacitetsudvidelse på plejeh...

2025-03-12_Middelfart Kommune_A3 mappe

underskrevet aftale

plejehjemsbehov i Middelfart Kommune med...
SagsID/Sagsnummer

2024-002443
Præsentation

Frisættelsesdagsordenen er vigtig og prioriteret i Middelfart Kommune. I en årrække har Ældreområdet arbejdet med frisættelse og høstet gode erfaringer og resultater. For at fastholde det fortsatte fokus på frisættelsesdagsordenen er der ønske om, at dagtilbudsområdet i en årrække arbejder fokuseret med frisættelse. Derfor er der udarbejdet forslag til kommissorium for en byrådsindsats med overskriften: Frisættelse, faglighed, motivation og kvalitet på Dagtilbudsområdet.
Forvaltningen foreslår

At Børn, Kultur og Fritidsudvalget indstiller til godkendelse, at frisættelse på Dagtilbudsområdet bliver en byrådsindsats i perioden 2025-2027
Sagsbeskrivelse

Overskriften "Frisættelse, faglighed, motivation og kvalitet på Dagtilbudsområdet" på kommissoriet for byrådsindsatsen er et udtryk for, at frisættelse skal bidrage til, at medarbejdernes faglighed er omdrejningspunktet for de gode, daglig pædagogiske aktiviteter. Det øger motivation og bidrager til udviklingen af kvaliteten.

Formålet er at:

Alle børn skal opleve, at dagplejen, vuggestuen og børnehaven er et trygt sted at lege, lære og trives

Vi øger chanceligheden – og har alle med. Det kræver gode læringsmiljøer, hvor børnene møder respekt, nærvær og omsorg og indgår i betydningsfulde fællesskaber

Det enkelte menneske – børn og forældre – skal ses med respekt og forståelse

De handlinger, der kommer til at finde sted i frisættelses-indsatsen spiller sammen med og påvirkes og understøttes af den bevægelse, der allerede er i gang på Dagtilbudsområdet i Middelfart Kommune. Det er en bevægelse, der bygger på lokalt råderum og faglig udvikling.

Medarbejderne og ledere på Dagtilbudsområdet er sammen med børnene, forældrene, andre faggrupper og aktører i civilsamfundet de centrale aktører i indsatsen.

På byrådsseminaret den 27.-28. marts 2025 blev frisættelse i Middelfart Kommune drøftet. Byrådet gav input til kommissoriet, som nu med denne sag fremlægges til politisk godkendelse.
Økonomi

Ikke relevant.

Høring

Ingen.

Klima & bæredygtighed

Ikke relevant.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Behandlingsplan

Børn- Kultur og Fritidsudvalget 08. april 2025 kl. 13:00
Økonomiudvalget 29. april 2025 kl. 15:30
Byrådet 05. maj 2025 kl. 17:00

Børn- Kultur og Fritidsudvalget 08. april 2025 kl. 13:00
Indstilles til godkendelse.
Lasse Schmücker (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Bilag

Frisættelse på Dagtilbudsområdet - byråd...
SagsID/Sagsnummer

2024-004518
Præsentation

Som led i de 33 initiativer i Folkeskolens kvalitetsprogram skal alle elever i 8. og 9.klasse have mulighed for en mere praksisorienteret skolegang i form af juniormesterlære.

Elever, der påbegynder 8. eller 9. klassetrin i skoleåret 2025/26, skal således have mulighed for at blive undervist efter denne ordning med henblik på afgangseksamen med juniormesterlæreordningen efter 9. klasse i sommeren 2026.

Med denne sag fremlægges en model for organisering af juniormesterlære i Middelfart Kommune.
Forvaltningen foreslår

At den foreslåede model godkendes

At modellen gælder for 2025/2026

At Skoleudvalget orienteres løbende og får en samlet status i foråret 2026

At kompetencen til at træffe beslutning om justeringer af organiseringen af modellen for juniormesterlære delegeres til direktøren for Børn og Unge (dvs. til forvaltning og skoleledergruppen).
Sagsbeskrivelse

Juniormesterlære - et alment undervisningstilbud i 8.-9.klasse

Jf. bekendtgørelse om Juniormesterlære nr. 322 af 20. marts 2025 skal alle elever i 8.-9.klasse have mulighed for at afslutte folkeskolen med en praksisorienteret skolegang i form af en juniormesterlære.

Juniormesterlære har med afsæt i Folkeskolelovens § 9a til formål at give eleverne mulighed for at bruge deres faglige viden i praksis gennem øget praktik, værkstedsundervisning, samarbejde med erhvervsrettede ungdomsuddannelser og virksomheder som led i en alternativ afslutning på folkeskolen. Juniormesterlæreordning gælder for alle elever på almen- såvel som specialområdet i 8. og 9. klasse.

Elever i juniormesterlære går til en særlig afgangsprøve, der giver adgang til en ungdomsuddannelse i form af et EUD-grundforløb. Eleverne skal opnå karakteren 2 i dansk og matematik og skal have været til en afsluttende evalueringssamtale på juniormesterlæren for at få adgang til EUD. Eleverne kan også få adgang til andre ungdomsuddannelser gennem en optagelsesprøve.

Jf. lovgivningen skal juniormesterlære forankres på en folkeskole. Lovgivningen giver mulighed for at samle eleverne i én klasse på tværs af skoler eller tilbyde ordningen på flere eller alle skoler. Undervisningen består af minimum dansk og matematik, og derudover kan skolens leder beslutte, hvorvidt der skal tilbydes andre fag som fx engelsk eller fysik/kemi.

Organisering i Middelfart Kommune

Forvaltningen foreslår, at vi i Middelfart Kommune indfører en decentral model for organisering i skoleåret 2025-26, hvor tilbuddet etableres på den enkelte skole, og eleverne er tilknyttet deres stamklasse. Eleverne forbliver således i et lokalt miljø med kendte voksne. Endvidere foreslås det, at den enkelte skole kan indgå et samarbejde med en anden skole om juniormesterlære, hvis skolen skønner, at det er den bedste løsning for eleven.

Baggrunden for at foreslå en decentral organisering er bl.a., at den styrker lokal beslutningskraft på den enkelte skole. Endvidere skønner skolerne, at flere elever vil vælge tilbuddet, hvis de fortsat er tilknyttet stamklassen. Samarbejdet med erhvervslivet i lokalmiljøet styrkes omkring juniormesterlærepraktik, og transporttiden minimeres. Endvidere vil denne organisering styrke skolernes muligheder for en fleksibel realisering af tilbuddet og reducere større indgreb i skolernes planlægning.

Som led i en løbende evaluering af Kvalitetsprogrammet følges juniormesterlæretilbuddet tæt og evalueres med henblik på at opnå erfaringer fra lokale prøvehandlinger.

Forvaltningen anbefaler, at kompetencen til at træffe beslutning om justeringer i organiseringen af Juniormesterlære delegeres til direktøren på Børne- og Ungeområdet, og at det tilføjes i delegations- og kompetencefordelingsplanen.

Høringsparterne bakker generelt op om en decentral model og peger særligt på følgende forhold i forbindelse med implementeringen af juniormesterlære:

Bekymringer om skole-virksomhedssamarbejde, f.eks. om virksomhederne er klar til opgaven

Fokus på vejledningsopgaven i forbindelse med juniormesterlæretilbuddet

At evalueringen bør tage højde for rammen på blot et prøveår med mange ubekendte elementer i et helt nyt initiativ

Bekymringer om økonomi, kapacitet og ressourcer til en ny skolepraksis

Bekymring om A og B hold, der modvirker chancelighed

Hvordan en veltilrettelagt organisering af undervisningen kan tilgodese alle elever for at sikre kvalitet og udvikling i både det praksisnære læringsforløb og i skolens undervisning, så eleverne ikke afkobles klassens faglige og sociale liv som konsekvens af, at de er væk fra klassen, mens de er i praktik

Der er generel opmærksomhed på evaluering af initiativet i de indkomne høringssvar. Forvaltningen vil arbejde videre med et evalueringsdesign, som er dynamisk og tager højde for at følge skolernes lokale udmøntning af initiativet, forud for skoleåret 2026/2027.

Forvaltningen anerkender de indkomne bemærkninger. Høringssvarene giver ikke anledning til at ændre i forslaget, men overvejelserne kan i stedet indgå i lokale udmøntninger af den decentrale model. Omfang, vilkår, lokale løsninger og de forskellige erfaringer vil indgå i en dynamisk evaluering og dialog med skolerne.
Økonomi

Lovgivningen blev vedtaget 12. december 2024 og indgik derfor ikke i grundlaget for økonomiaftalen for KL og regeringen for 2025. Det betyder, at der fortsat henstår en del uafklarede forhold vedr. det endelige økonomiske indhold af forslaget.

Mere konkret er der på nuværende tidspunkt ikke udmøntet økonomi til igangsættelse af juniormesterlære i kommunerne. Forventningen er dog, at juniormesterlære vil indgå i økonomiaftalen for 2026 og samtidig vil indgå i midtvejsreguleringen af tilskud og udligningen, som udmeldes ultimo juni 2025.

Forventningen er, ud fra aftalen om Folkeskolens Kvalitetsprogram, at der vil blive afsat 80 mio. kr. til juniormesterlære i kommunerne i 2025 stigende til 190 mio. kr. i årene derefter.

I Middelfart-kroner svarer det forholdsmæssigt til 0,520 mio. kr. i 2025 stigende til 1.235 mio. kr. årligt derefter.

Der er dog det væsentlige forbehold, at den præcise fordelingsnøgle mellem kommunerne endnu ikke kendes. Derudover er det usikkert om det afsatte evt. skal finansiere tilbud om juniormesterlære på privat- og efterskoler.

Ressourcefordeling til skoler

Som det fremgår af sagsbeskrivelsen er afsættet, at juniormesterlære forankres på alle kommunens folkeskoler, inkl. Skrillingeskolen.

Forvaltningen foreslår, at midlerne til skolerne fordeles til skolernes decentrale ramme efter faktisk optag på juniormesterlære på de enkelte skoler pr. 5. september eller anden relevant skæringsdato.

Modellen forudsætter, at juniormesterlære tilbydes på alle skoler.
Høring

Sagen har været i høring hos:

Skolebestyrelser

Skolernes MED udvalg

BUF MED

BUPL

DLF

Der er indgivet høringssvar, som forvaltningen har gennemgået. Oversigt over høringssvar er vedlagt som bilag.

Sagen behandles efterfølgende i:

Økonomiudvalget den 29. april 2025

Byrådet den 5. maj 2025
Klima & bæredygtighed

En decentral model for juniormesterlære understøtter social bæredygtighed i form af et lokalt ejerskab på skolen og mellem lokale virksomheder. Modellen fremmer et bæredygtigt lokalt og åbent skolemiljø, hvor eleverne opnår et lokalt kendskab til virksomheder og erhvervsuddannelser samtidig med et lokalt tilhørsforhold til klassen og dermed klassefællesskaber, kammerater og nærmiljøet.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Behandlingsplan

Skoleudvalget 08. april 2025 kl. 16:15
Økonomiudvalget 29. april 2025 kl. 15:30
Byrådet 05. maj 2025 kl. 17:00

Skoleudvalget 08. april 2025 kl. 16:15
Godkendt.

Christian Lynggaard Pedersen (C) deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Bilag

Fakta om Juniormesterlære

Oversigt - indkomne høringssvar_Forslag ...
SagsID/Sagsnummer

2024-004518
Præsentation

Regeringen indgik i 2024 sammen med folkeskoleforligskredsen 'Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - Frihed og fordybelse' med 33 initiativer, der blev vedtaget ved lovændring i Folketinget 12. december 2024.

Initiativet om frihed til kortere skoledage og skolens timebank træder i kraft pr. 1. august 2025. Lovændringen betyder, at understøttende undervisning afskaffes og erstattes af skolens timebank, og skolerne får mulighed for at indføre kortere skoledage fra skoleåret 2025/2026.

Forvaltningens forslag til ramme for udmøntning af skolens timebank og afkortning af skoledagen for skoleåret 2025/2026 har været i høring. Med sagen indstilles forslaget til godkendelse.
Forvaltningen foreslår

At forslag til ramme for udmøntning af skolens timebank og afkortning af skoledagen godkendes.

At kompetencen til at træffe beslutning om at afkorte skoledagens længde delegeres til skolelederen i 2025/2026.

At en evt. udvidelse af SFO'ens åbningstid finansieres af ressourcer i timebanken i skoleåret 2025/2026

At rammen er gældende for skoleåret 2025/2026 og evalueres i foråret 2026.
Sagsbeskrivelse

Med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram træder initiativet om frihed til kortere skoledage og skolens timebank i kraft. Dette har betydning for skolerens planlægning af kommende skoleår.

Frihed til kortere skoledage
Indførelse af mulighed for kortere skoledage bygger delvis på de vilkår, der hidtil har været gældende, jf. §§16d og e. Det betyder at:

den personaleressource, som frigøres ved anvendelsen af kortere skoledage, skal forblive i skolen.

den frigjorte personaleressource kan anvendes til andre aktiviteter end faglig undervisning.

Der er stadig et minimumskrav til skoledagens længde, jf. børne- og undervisningsministeriets timetalsfordeling.

Beslutningen om at afkorte skoledagen vil fremover kunne træffes for en klasse, årgang, afdeling eller hel skole ad gangen, og der vil være krav om begrundelse herfor. Godkendelse er som udgangspunkt for et skoleårs varighed. De ressourcer, som frigøres ved en kortere skoledag, indgår i 'skolens timebank'. Det er ikke et krav, at midlerne tilkommer den elevgruppe, hvis undervisningstid reduceres.

Jf. §16b i lovændringen er det skolelederen, som kan ansøge kommunalbestyrelsen om at kunne afkorte undervisningstiden. Skolebestyrelsens udtalelse vedlægges ansøgningen. Det er kommunalbestyrelsen, som tager stilling til og godkender en skoleleders ansøgning.

Kommunalbestyrelsen kan delegere sin kompetence til fx. forvaltningen eller den enkelte skolebestyrelse eller skoleleder. Det følger af Folkeskolelovens §40, stk. 5 om styrelsen af kommunens skolevæsen.

I Middelfart Kommune er kompetencen til at træffe beslutning om at fravige regler om mindstevarighed af undervisningstiden i dag delegeret til forvaltningen, mens beslutninger om rammer for elevernes undervisningstimetal og skoledagens længde træffes af Byrådet, jf. Middelfart Kommunes delegations- og kompetencefordelingsplan.

Forvaltningen foreslår, at kompetencen til at træffe beslutning om at afkorte skoledagens længde delegeres til skoleleder i 2025/2026. En forudsætning for delegation er, at afkortning af skoledagen ikke medfører merudgifter til fx. elevbefordring.

I de indkomne høringssvar tilslutter parterne sig forvaltningens forslag om delegering af beslutningskompetencen til skoleleder.

Skolens timebank
Timebanken erstatter den understøttende undervisning på skolerne, og giver mulighed for lokal prioritering af ressourcerne.

Timebanken kan som eksempel anvendes til:

Indsatser på skolen målrettet eleverne fx. co-teaching, elevsamtaler, trivselsindsatser, holddannelse, m.m.

Kompetenceudvikling og undervisningsmidler.

Udvidet åbningstid i skolefritidsordningen.

Der vil også være andre bundne opgaver, som skolerne skal løse med de ressourcer, som findes i timebanken. Det drejer sig om:

Tid til test, screeninger og prøver.

Indsats for de 10% mest udfordrede elever i dansk og matematik.

Klassens tid.

I dag finansieres skolefritidsordningens åbningstid indenfor rammerne af takstfinansieringsmodellem på SFO-området. ved anvendelsen af kortere skoledage lokalt kan der opstå behov for udvidelse af skolefritidsordningens åbningstid.

Forvaltningen foreslår, at en sådan udvidelse af SFO'ens åbningstid finansieres af ressourcer i timebanken i skoleåret 2025/2026.

Fordelen med timebanken er, at der lokalt arbejdes for at tilrettelægge helhjertede skoledage for eleverne i skole- og SFO tiden inden for den enkelte skoles egne lokale rammer. Skolen skal dog altid tage højde for, at det ikke er muligt at lave om på bustiderne i 2025/2026.

Skoleåret 2025/2026 vil være et prøveår, og forvaltningen evaluerer på udmøntning af kvalitetsaftalen i foråret 2026

Høringsparterne bakker generelt op om, at en evt. udvidelse af SFO'ens åbningstid finansieres af skolens timebank i skoleåret 2025/2026. Dog gøres der opmærksom på, at timebankens ressourcer til evt. øget åbningstid i SFO, kan risikere at udvande skolens mulighed for udnytte timebanken til at understøtte kvaliteten i den almene undervisning gennem øget brug af co-teaching. Flere opfordrer til, at der overvejes øgede kommunale midler eller justeringer i SFO-takstfinansieringen, hvis man ønsker at øge åbningstiden i fritidsdelen yderligere.

Endvidere henledes opmærksomheden i enkelte høringssvar på de praktiske omstændigheder omkring manglende busafgange i yderområder, som kan spænde ben for skolernes mulighed for at afkorte skoledagen. Forvaltningen vil være undersøgende på muligheden for at tilpasse bustider ved Fynbus' næste høringsrunde.

Der er generel opmærksomhed på evaluering af initiativet i de indkomne høringssvar. Forvaltningen vil arbejde videre med et evalueringsdesign, som er dynamisk og tager højde for at følge skolernes lokale udmøntning af initiativet, forud for skoleåret 2026/2027.

Forvaltningen anerkender de indkomne bemærkninger. Forvaltningen vurderer ikke, at høringssvarene giver anledning til ændringer i rammen for skoleåret 2025/2026.

Vedlagt i bilag er Børne- og Undervisningsministeriets fakta ark om 'Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning'.
Økonomi

Som en del af finansieringen af det samlede udspil i folkeskolens kvalitetsprogram indgår en central afkortning af understøttende undervisning, der indgår i finansieringen af skolens timebank.

Når beslutningen lokalt er truffet omkring afkortning af skoledagen og forlængelse af SFO-dagen, kan skolerne indenfor rammerne af decentraliseringsprincipperne omprioritere midler fra skolens timebank til SFO'en.

Modsat kan der ikke omprioriteres midler den anden vej fra SFO-området, der er brugerfinansieret, til skoledrift.
Høring

Sagen har været i høring hos:

Skolebestyrelser

Skolernes MED udvalg

BUF MED

BUPL

DLF

Der er indgivet høringssvar, som forvaltningen har gennemgået. Oversigt over høringssvar er vedlagt som bilag.

Sagen behandles efterfølgende i:

Økonomiudvalget den 29. april 2025

Byrådet den 5. maj 2025
Beslutning

Anbefales godkendt.

Behandlingsplan

Skoleudvalget 08. april 2025 kl. 16:15
Økonomiudvalget 29. april 2025 kl. 15:30
Byrådet 05. maj 2025 kl. 17:00

Skoleudvalget 08. april 2025 kl. 16:15
Indstilles til godkendelse.

Christian Lynggaard Pedersen (C) deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Bilag

Faktaark:Frihed til kortere-skoledage og...

Oversigt - indkomne høringssvar_Forslag ...
SagsID/Sagsnummer

2025-004210
Præsentation

Middelfart Ungdomsråd ønsker en ændring af vedtægterne for Middelfart Ungdomsråd, således at også elever i 9. klasse kan blive medlem af rådet og hermed have stemmeret. Ændringen vil have en positiv betydning for Ungdomsrådets repræsentativitet, vækst og relevans.

Sagen vedrører Ungdomsrådets forslag til revidering af vedtægterne for Middelfart Ungdomsråd.
Forvaltningen foreslår

At Ungdomsrådets forslag til revidering af vedtægterne for Middelfart Ungdomsråd indstilles til godkendelse.
Sagsbeskrivelse

Middelfart Ungdomsråd ser i øjeblikket en bekymrende tendens til, at der er få medlemmer af Ungdomsrådet. Ved at åbne op for medlemmer fra 9. klasse vil flere unge kunne deltage i rådet og bidrage til en bredere repræsentation af ungdommens stemme i Middelfart.

Desuden vurderer Ungdomsrådet, at elevgruppen i 9. klasse har en bedre forståelse for, hvad der sker i grundskolen og de ændringer der til stadighed er der, og mange af de unge, der afslutter grundskolen, vil derefter starte en ungdomsuddannelse. Ved at involvere 9. klasses elever i Ungdomsrådet, håber Ungdomsrådet på at disse unge fortsætter deres engagement og medlemskab, når de begynder deres ungdomsuddannelse. En større diversitet i Ungdomsrådets medlemmer - også aldersmæssigt - kan desuden fremme en mere dynamisk og kreativ ungdomskultur i kommunen.

Ungdomsrådet foreslår følgende vedtægtsændringer:

Ændring af §3: Teksten om medlemmer af Ungdomsrådet ønskes ændret fra 'Alle unge, bosiddende i Middelfart Kommune, der er mellem 16-24 år og har afsluttet grundskolen har valg- og stemmeret til 'Alle unge, bosiddende i Middelfart Kommune, der er påbegyndt 9. klasse op til og med 24 år, har valg og stemmeret'.

Ændring af §4: Ungdomsrådet består af 15 medlemmer. IBC, EUC og Middelfart Gymnasium er i dag repræsenteret med 3 rådsmedlemmer hver. FGU Trekanten har 2 rådsmedlemmer, og øvrige unge, der ikke er indskrevet ved en af nævnte uddannelsesinstitutioner har 4 rådsmedlemmer. Sammensætningen ønskes ændret til: FGU trekanten 2 rådsmedlemmer, IBC 2 rådsmedlemmer, EUC 2 rådsmedlemmer, Middelfart Gymnasium 2 rådsmedlemmer, 9. klasser i Middelfart Kommune 3 rådsmedlemmer. Øvrige unge, der ikke er indskrevet ved en af ovenstående uddannelsesinstitutioner 4 rådsmedlemmer.

Ændring af §5: Om stemmeberettigede til Ungdomsrådet i afsnit om 1. valghandling ønskes en tilføjelse af punkt om '9. klasse, stemmeberettigede er elever på 9. klassetrin i Middelfart Kommune'.

Desuden ønskes ændring i afsnit om 2. valghandling til ubesatte pladser, hvor teksten ønskes ændret fra 'Alle unge mellem 16-24 år er valgbare og stemmeberettigede' til 'Alle unge i 9. klasse op til og med 24 år er valgbare og stemmeberettigede'.

Ungdomsrådet vurderer, at de nævnte ændringer vil hjælpe Middelfart Ungdomsråd til at fungere effektivt og skabe et mere inkluderende miljø for unge mennesker i kommunen.

Vedlagt i bilag er Ungdomsrådets forslag til revidering af Ungdomsrådets vedtægt.

Økonomi

Forslag til vedtægtsændringer har ingen økonomisk betydning.

Høring

Ingen høring.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Behandlingsplan

Skoleudvalget 08. april 2025 kl. 16:15
Økonomiudvalget 29. april 2025 kl. 15:30
Byrådet 05. maj 2025 kl. 17:00

Skoleudvalget 08. april 2025 kl. 16:15
Indstilles til godkendelse.

Line Thingberg (V) deltog ikke i sagens behandling (afbud)

Christian Lynggaard Pedersen (C) deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Bilag

Forslag til reviderede vedtægter for Mid...

Referat for Økonomiudvalget den 29. april 2025

Åben dagsorden

614 Handleplaner for underskudsafvikling 2024

615 1. budgetopfølgning pr. 31. marts 2025 (hele kommunen)

616 Orientering om kapitalforvaltning pr. ultimo 1. kvartal 2025

617 Budgetstrategi for budget 2026-2029

618 Kommunegaranti til Grimmerhus Bygningsfond ifbm. køkkenombygning på Clay

619 Godkendelse af kommunal garanti ved låneoptag i almen boligafdeling 7 hos Boligforeningen Lillebælt

620 Årlig rapportering fra kommunens Whistleblowerordning

621 Strategisk fysisk udviklingsplan Lillebælt

622 Beslutning om tilvalgsordning om erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for byrådsperioden 2026-2029

623 Det gode politiske arbejdsmiljø

624 Kommunalvalg 2025 - Kommunikation mhp. at øge valgdeltagelse

625 Service fra Middelfart Kommune til byrådskandidater til kommunalvalg 2025

626 Endelig vedtagelse af tillæg til Mulighedernes Middelfart

627 Opfølgning på VE-aftalen Fremtidens grønne energianlæg i Middelfart Kommune

628 Endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 20 samt Lokalplan 229 for Viby Efterskole