Kommuneplantillæg nr. 19 og Lokalplan nr. 228 været i offentlig høring i perioden 4. september 2024 til 6. november 2024. Der indkom i høringen 4 høringssvar i offentlighedsfasen.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer. Der er dog fortaget mindre redaktionelle ændringer i lokalplanforslaget.
Forvaltningen har som en del af planprocessen forholdt sig til alle indkomne høringssvar. De væsentligste temaer er:
Trafikale forhold
Flere beboere på Åvænget anbefaler, at der bliver etableret en vej fra Vindebjergvej ind til det nye boligområde, for at aflaste boligvejen Åvænget samtidig påpeges, at der er dårlige udsynsforhold i krydsene Åvænget/Åløkkevej og Åvænget/Rugårdsvej.
Flere beboere på Åvænget er bekymrede for trafikstøj ved etablering og byggemodning af et nyt boligområde syd for Åvænget og påpeger, at det vil belaste vejen, samt forårsage støj og vibrationer.
Desuden er nogle beboere på Åvænget bekymrede for blændingsgener mod deres ejendom fra trafik på Åvænget, ved etablering af et nyt boligområde syd for Åvænget.
Emnet blev også behandlet i forbindelse med indkaldelse til ideer og forslag. Teknik- og Miljøforvaltningen har undersøgt alternative vejadgange til området, herunder er forslaget fra boliggruppen om vejadgang fra Vindebjergvej taget i betragtning.
Kommuneplanramme nr. B.09.09 ”Åvængets forlængelse” i Kommuneplan 2021-2033, udlægger området til boligområde og gældende Lokalplan FH4 giver mulighed for boliger i området syd for Åvænget med vejadgang fra Åvænget. Vejadgangen fra Åvænget er allerede etableret.
Ved at benytte eksisterende vejadgang fra Åvænget, vil der skulle anlægges mindst muligt vejareal til et nyt boligområde syd for Åvænget. Derfor fastholdes, at det nye boligområde syd for Åvænget skal have vejadgang fra Åvænget.
I forhold til vejstøj er der tale om en relativ lav trafikmængde og med lave hastigheder. Det vurderes derfor, at trafikstøjen ikke vil overstige miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for trafikstøj.
Der kan på lokalplanområdets stamvej fra Åvænget etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger.
Lokalplanen forsøger at mindske blændingsgener mod naboejendommen på Åvænget 35 ved at placere boliger uden overkørsel fra tværvejen af Åvænget mod Åkrogen, nord for lokalplanområdets nordøstlige hjørne.
Placeringen af stamvejen ind til det nye boligområde er fastlagt i lokalplan 228 og ændrer ikke placering. Ved kørsel ind og ud af det nye område ved Åvænget, vil billygter derfor ikke pege direkte mod naboejendommen på Åvænget 35, 5463 Harndrup.
Udviklingen af området medfører en forholdsvis lille trafikstigning. Det vurderes derfor ikke, at vedtagelsen af lokalplan 228 nødvendiggør tiltag til forbedring af udsynsforhold. Den generelle bekymring vedr. udsynsforhold er videresendt til rette instans.
Stiforbindelse
Beboere foreslår direkte stiforbindelse til den eksisterende cykelsti til Fjelsted-Harndrup skole langs Fjellerupvej, samt påpeger forhold omkring trafiksikkerhed i forbindelse med Åvænget og etableringen af et nyt boligområde syd herfor.
Realisering af lokalplan 228 og kommuneplantillæg nr. 19 er ikke til hinder for, at der etableres en stiforbindelse udenfor området. Emnet ligger uden for lokalplanafgrænsningen og behandles derfor ikke ved denne høring. Forslaget et videresendt tilrette instans.
Flere af de påpegede forhold og hensyn er indgået i udarbejdelsen af planerne.
Alle høringssvarene samt forvaltningens bemærkninger og forslag til besvarelse fremgår af vedhæftede hvidbog.
Tilbageførsel af byzoneareal til landzone og delvis aflysning af lokalplan FH4
Ejere af det berørte byzoneareal på matr. 52a, Harndrup By, Harndrup, og andre der vurderes at være part i sagen, er blevet hørt iht. planlovens § 33, stk. 2. Sideløbende med den 9 ugers offentlige høring af planforslagene blev der foretaget procedure og høring af ejere og parter, i henhold til planlovens § 45 (tilbageførsel af byzoneareal til landzone) samt planlovens § 33 (delvis aflysning af lokalplan FH4). Det bemærkes, at forslaget forudsætter, at Byrådet vedtager Kommuneplantillæg nr. 19.